Hvad du kan se på nattehimlen fra Danmark i vinter-sæsonen
Om vinteren kan du fra Danmark se 10 sæsonstjernebilleder, blandt andet Orion, Tyren og Tvillingerne. Dertil kommer 6 cirkumpolære stjernebilleder, som aldrig går ned under horisonten. Blandt sæsonens 21 deep-sky-objekter i vores katalog er Oriontågen og Plejaderne gode at starte med.
Vinterhimlen er den rigeste sæson for begyndere. Her står nogle af de klareste stjerner på hele himlen: Orion med sit bælte og Oriontågen, Sirius — nattens klareste stjerne — samt Capella, Aldebaran og tvillingeparret Castor og Pollux. Vintertrekanten binder Orions Rigel, Sirius og Procyon sammen og er let at finde, når de står højt på himlen mod syd.
Vinterstjernerne lyser kraftigere end sommerens, fordi vi kigger ud mod en anden del af Mælkevejens spiralarm, der er rig på lyse, nære stjerner. Det gør vinteren til den bedste tid at lære stjernebillederne at kende med det blotte øje. De bedste deep-sky-objekter er åbne hobe som Plejaderne og M37 samt Oriontågen M42.
Orion
Jægeren med det markante bælte. Indeholder Oriontågen M42.
Taurus
Den røde kæmpe Aldebaran. Indeholder Stjernehoben Plejaderne M45.
Gemini
Castor og Pollux — de to klare tvillinger.
Auriga
Capella er den klareste stjerne. Indeholder åbne hobe M36, M37, M38.
Lepus
Sidder under Orions fødder. Indeholder kuglehoben M79.
Canis Major
Sirius — nattens klareste stjerne.
Canis Minor
Den klare stjerne Procyon. En af vinterhimlens perler.
Monoceros
Svagt stjernebillede mellem Orion og Store Hund. Indeholder juletræshoben.
Cancer
Et af dyrerkredsens stjernebillede. Indeholder stjernehopen Krybben M44.
Eridanus
Det sjettestørste stjernebillede. Snoer sig fra Orion mod syd. Achernar ses kun lavt fra Danmark.
Ursa Minor
Nordstjernen sidder i halen. Cirkumpolær.
Cassiopeia
Det markante W-form. Cirkumpolær. Indeholder M52 og M103.
Cepheus
Cirkumpolært stjernebillede formet som et hus.
Draco
Cirkumpolær. Snoet omkring Lille Bjørn.
Lynx
Cirkumpolært stjernebillede. Indeholder mange svage galakser.
Camelopardalis
Et stort men svagt cirkumpolært stjernebillede nord for Kusken.
Stjernetåge
Vinterhimlens kronjuvel — en fødende stjernevuggestue du kan se med det blotte øje
I Orion
Åben hob
Syvstjernen — den smukkeste stjernehob og en let kikkertfavorit
I Tyren
Supernova-rest
Resten af en supernova observeret i 1054 — en død stjernes eksplosive eftermæle
I Tyren
Åben hob
En juvel i Kusken — den rigeste åbne hob i stjernebilledet
I Kusken
Åben hob
En storslået samling af hundreder af stjerner i Tvillingerne
I Tvillingerne
Åben hob
En af tre pragtfulde åbne hobe i Kusken — let at finde med kikkert
I Kusken
Åben hob
En korsformet åben hob — også kaldet Stjernetønden
I Kusken
Stjernetåge
En blå refleksionståge midt i Orions jæger — stjerner fødes lige nu
I Orion
Stjernetåge
En blomsterformet emissionståge med en åben hob i midten
I Enhjørningen
Stjernetåge
En lysende flammende sky ved Orions bælte — med mørke støvskærer
I Orion
Åben hob
Kegle-tågen og Røde Stjernetåge — to tåger i ét stjernemønster
I Enhjørningen
Planetarisk tåge
En detaljeret planetarisk tåge med ansigt og 'hue' — også kaldet Klovnens Ansigt
I Tvillingerne
De klassiske vinterstjernebilleder står højst på himlen i januar og februar mellem kl. 19 og 23. Orion og Sirius er dog synlige allerede fra sensommeren sent om natten og helt ind i foråret.
Oriontågen M42, Plejaderne M45 og åben hob i Tvillingerne er blandt de letteste. Orions bælte fungerer som vejviser: fortsæt længere ned ad bæltets linje og du rammer Sirius, den klareste stjerne på himlen.
Vil du vide mere? Se alle stjernebilleder og deep-sky-objekter på nattehimlen, eller få dagens forhold i Kig op i aften.
Nætter med længst mørke og mindst månelys — perfekte til observation.
Mandag 27. december
12.2 timer mørke · Nymåne
Søndag 26. december
12.3 timer mørke · Lille måne
Tirsdag 8. december
12.1 timer mørke · Nymåne
Tirsdag 28. december
12.2 timer mørke · Lille måne
Onsdag 9. december
12.2 timer mørke · Lille måne