Spring til indhold
Klarhimmel

Rosettetågen NGC 2237

En blomsterformet emissionståge med en åben hob i midten

Type
Stjernetåge
Stjernebillede
Magnitude
9.0
Bedst synlig
Vinter
Kan ses med
Kikkert
Bedste måneder
december, januar, februar og marts
Rektascension
06t 32m
Deklination
+04° 56'
Afstand
5.000 lysår

Om Rosettetågen

Stor emissions-tåge omkring NGC 2244. Brug UHC-filter.

Rosettetågen (NGC 2237) er en stor, blomsterformet emissionståge i Enhjørningen, omkring 5.000 lysår væk. I midten af tågen ligger den åbne hob NGC 2244, hvis unge stjerner har blæst et hul i gassen og får resten af tågen til at lyse.

Rosettetågen er et af de smukkeste Deep-sky-objekter på vinterhimlen, men den kræver mørk himmel og et UHC- eller OIII-filter for at ses godt. I kikkert kan man skimte en svag, rund tågeplet omkring hoben NGC 2244.

Videnskaben bag Rosettetågen

En stjernetåge som Rosettetågen er en enorm sky af gas og støv, hvor nye stjerner fødes. Inde i de tætte skyer trækker tyngdekraften gas sammen, indtil kernerne bliver så varme, at de antænder brintfusion og tænder som stjerner. Den ultraviolette stråling fra de nyfødte stjerner får den omgivende brintgas til at gløde rødligt.

Mange stjernetåger rummer desuden mørke støvbånd og tætte kerner, hvor stjerner stadig er under dannelse. Støvet blokerer lyset og skaber de karakteristiske mørke figurer inde i tågen. Rosettetågen er med andre ord et kig ind i stjernernes vuggestue — et sted, hvor fremtidens stjerner lige nu er ved at tage form.

Sådan ser Rosettetågen ud: Forvent en stor, diffus lysplet i grå-grønlige toner, der uden filter kan være svær at se fra byen. Med et UHC- eller OIII-filter træder de lyse tågestrukturer markant frem, og på meget mørk himmel kan tågen være overraskende detaljeret.

Historien bag Rosettetågen

NGC 2237 er katalogført i New General Catalogue (NGC), der blev offentliggjort i 1888 af John Louis Emil Dreyer. Kataloget samlede alle dengang kendte stjernetåger, stjernehobe og galakser i én samlet liste på mere end 7.800 objekter — og det bruges stadig i dag som reference for deep-sky-observationer.

Hvornår kan du se Rosettetågen fra Danmark?

Rosettetågen er en stjernetåge i stjernebilledet Enhjørningen og er bedst synlig om vinteren. I månederne december, januar, februar og marts passerer den meridianen omkring midnat — det er her, den står højest på himlen og er nemmest at finde og observere fra Danmark.

Når op omkring 39° over horisonten fra Danmark — den står midt på himlen, men ikke i zenit. Med en lysstyrke på magnitude 9.0 er Rosettetågen et fint mål for en almindelig kikkert. Vælg en nat tæt på nymåne for at se de svageste detaljer, og tjek astro-vejret inden du går ud.

Sådan finder du Rosettetågen

Find stjernebilledet Enhjørningen — se det i himmelkortet og tjek på skykortet om himlen er klar. Rosettetågen er bedst synlig om vinteren.

Ofte stillede spørgsmål om Rosettetågen

Hvordan finder jeg Rosettetågen?

Find Enhjørningens stjernebillede syd for Tvillingerne. Rosettetågen ligger tæt på stjernen 12 Monocerotis. Brug en bredt felt kikkert og et UHC-filter.

Hvilket udstyr skal jeg bruge?

Et UHC-filter er næsten uundværligt. En 10×50-kikkert viser den som en svag, rund plet. Et teleskop med bredt synsfelt og OIII-filter afslører den blomsterlignende struktur.

Hvornår er Rosettetågen bedst synlig?

Om vinteren (november–marts), hvor Enhjørningen står højt. Tågen er bedst i februar-marts.

Lignende deep-sky-objekter at udforske

← Oversigt over alle deep-sky-objekter