Vinterhimlens kronjuvel — en fødende stjernevuggestue du kan se med det blotte øje
Den flotteste stjernetåge på himlen. Synlig med det blotte øje midt i Orions sværd.
Oriontågen (M42) er den klareste stjernetåge på den nordlige himmel og et af de smukkeste syn i hele astronomien. Den ligger 1.300 lysår væk midt i Orions sværd og er en enorm stjernedannelsesregion, hvor nye stjerner fanges i fødslen.
Med det blotte øje ligner den en tåget, rødlig stjerne under Orions bælte. Allerede en lille kikkert åbner tågen — og i midten finder man Trapezen, fire unge kæmpestjerner, hvis hårde stråling får tågen til at lyse. Et klassisk førstegangs-'wow' for enhver ny stjernekigger.
En stjernetåge som Oriontågen er en enorm sky af gas og støv, hvor nye stjerner fødes. Inde i de tætte skyer trækker tyngdekraften gas sammen, indtil kernerne bliver så varme, at de antænder brintfusion og tænder som stjerner. Den ultraviolette stråling fra de nyfødte stjerner får den omgivende brintgas til at gløde rødligt.
Mange stjernetåger rummer desuden mørke støvbånd og tætte kerner, hvor stjerner stadig er under dannelse. Støvet blokerer lyset og skaber de karakteristiske mørke figurer inde i tågen. Oriontågen er med andre ord et kig ind i stjernernes vuggestue — et sted, hvor fremtidens stjerner lige nu er ved at tage form.
M42 er nummer 42 i Charles Messiers berømte katalog over tåger og stjernehobe. Messier opstillede kataloget i 1700-tallets Frankrig for at hjælpe kometsøgere — han ville undgå at forveksle de faste, tågede objekter med nye kometer. Kataloget rummer i dag 110 objekter og er omdrejningspunktet for al amatørastronomi, og M42 er en af de klassiske observationer.
Oriontågen er en stjernetåge i stjernebilledet Orion og er bedst synlig om vinteren. I månederne december, januar, februar og marts passerer den meridianen omkring midnat — det er her, den står højest på himlen og er nemmest at finde og observere fra Danmark.
Når op omkring 29° over horisonten fra Danmark — den står midt på himlen, men ikke i zenit. Med en lysstyrke på magnitude 4.0 er Oriontågen så lys, at den kan ses med det blotte øje under mørk himmel. Vælg en nat tæt på nymåne for at se de svageste detaljer, og tjek astro-vejret inden du går ud.
Der findes en trin-for-trin finder-guide til Oriontågen:
Åbn finder-guiden til Oriontågen →Ja. På en mørk aften ligner den en tåget plet i Orions sværd. En kikkert viser den langt tydeligere, og et teleskop afslører de fire centrale stjerner (Trapezen).
Orion står højest på vinterhimlen (november–marts). Om aftenen finder du den mod syd, og tågen er synlig en stor del af natten.
Det røde skær kommer af brintgas, der lyser. De blåviolette områder er lys fra varme, unge stjerner, der reflekteres i støvet omkring dem.
Læs mere om astrofotografering generelt i vores begynderguide.