Ofte stillede spørgsmål om astronomi

Nej. Mange af himlens spændende objekter — planeter, Mælkevejen, meteorer og ISS — kan ses med det blotte øje, især på en mørk nat langt fra byens lys. Start der, og brug en god kikkert, før du investerer i et teleskop. Læs begynderguiden til astronomi.

En god kikkert er ofte et bedre første køb end et billigt teleskop. En 10×50 kikkert giver stort synsfelt, er bærbar og kan også bruges til fuglekiggeri. Se sådan vælger du den rette kikkert og hvilke objekter du kan se med den.

Der er tre hovedtyper: refraktor (linser — god til Månen og planeter, anbefales til begyndere), reflektor (spejle — god til deep-sky, kræver justering) og sammensat katadioptrisk (kompakt og alsidig). Læs hele sammenligningen i guiden til teleskopvalg.

Mere end de fleste tror: Månen med dens faser, op til fem planeter, Mælkevejen, ISS, stjerneskud — og fra mørk himmel også Andromedagalaksen og Plejaderne. De klareste stjerner kan du se på siden om de klareste stjerner.

Stjernerne blinker (tindrer) på grund af Jordens atmosfære. Lyset fra en stjerne skal gennem luftlag med forskellig temperatur og tæthed, og det får lyset til at bøje og variere i intensitet. Planeter blinker ikke, fordi de er tættere på og ses som en lille skive i stedet for et enkelt lyspunkt.

Brug I aften til at få en personlig oversigt over aftenhimlen for din by — planeter, ISS, Månen og deep-sky. Vil du vide mere frem i tiden, er månedsguiden stedet.

ISS er typisk synlig nogle minutter lige efter solnedgang eller før solopgang, når den flyver over Danmark. Overflyvningerne sker i perioder flere gange om ugen. Tjek de næste passager på ISS-siden.

Nordlys kan ses fra Danmark, når solaktiviteten er høj og himlen er mørk og skyfri — bedst i perioden omkring jævndøgn og væk fra byens lys. Følg med i udsigten på nordlys-siden.

De største meteorsværme er Perseiderne (august), Geminiderne (december) og Kvadrantiderne (januar). Se hele oversigten med toppe og tidspunkter på meteorside.

Lysforurening er den største udfordring. Møns Klint, Blåvand og Skagen er blandt Danmarks bedste steder. Se kort og tips på observationssteder-siden og lysforureningssiden.

Sirius i Store Hund er nattens klareste stjerne med magnitude −1,4. Fra Danmark ses den lavt på sydhimlen om vinteren. Se hele top 10 og tabellen over de klareste stjerner på stjernesiden.

Find Karlsvognen og forlæng linjen gennem de to forreste stjerner i "kassen" omkring fem gange opad. Der står Polaris (Nordstjernen), næsten fast mod nord. Følg finder-guiden til Nordstjernen.

Stjerner er så fjerne, at de kun danner et lyspunkt, som atmosfærens luftlag får til at danse. Planeter er tættere på og danner en lille skive, så deres lys er stabilt. Derfor kan du også genkende planeter på, at de ikke blinker.

Magnitude er et mål for en stjernes lysstyrke. Jo lavere tal, jo klarere — Sirius er fx −1,4, mens en svag stjerne i byen kan være magnitude 4. Forskellen på én magnitude svarer til omkring 2,5× mere lys. Læs mere på stjernesiden.

Fra en meget mørk plads i Danmark omkring 3.000–4.000 stjerner. I en storby falder tallet til et par hundrede på grund af lysforureningen. Se hvor mørkt det er nær dig på lysforureningskortet.

En planetarisk tåge er en glødende gasskal, som en uddøende stjerne som Solen har stødt fra sig — ikke en planet, trods navnet. Kendte eksempler er Ringtågen (M57) i Lyren og Uglen (M97). Se astronomi-leksikonet for flere begreber.

De fem klareste planeter — Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn — er synlige med det blotte øje i perioder hvert år, mens Uranus og Neptun kræver kikkert og teleskop. Se hvilke der står fremme lige nu på planet-siden og i månedsguiden.

Planeter kendes på, at de ikke blinker som stjernerne, og at de står på linje langs ekliptika. Den klareste "stjerne" på aftenhimlen er oftest Venus eller Jupiter. Brug vores AR-kort eller finder-guiderne for hver planet på planet-siden.

En stjerne er en glødende gaskugle, der producerer energi i sin kerne — som Solen. En planet er et legeme, der kredser om en stjerne og lyser kun med reflekteret lys. På himlen kan du se forskellen: stjerner blinker, planeter gør ikke.

Det er oftest en planet. Venus, Jupiter, Mars og Saturn kan alle stå tæt på Månen, når der er konjunktion. Tjek hvad det er lige nu med I aften eller AR-kortet.

I 2006 nedgraderede Den Internationale Astronomiske Union (IAU) Pluto til dværgplanet. Grunden var, at Pluto ikke har 'ryddet sin bane' — den deler sit banerum med tusindvis af andre objekter i Kuiper-bæltet. Pluto er stadig fascinerende at observere, men teknisk set ikke en planet.

Ja — fra mørke observationssteder som Møns Klint, Blåvand og Skagen kan man se den som et blegt, mælkeagtigt bånd hen over himlen, bedst om sommeren og efteråret. Læs mere på Mælkevejs-siden.

Ja — på en mørk nat uden Måne og væk fra byens lys kan man se M31 som en svag, aflang tågeplet. Det er det fjerneste objekt, man kan se med det blotte øje fra Danmark. Se guiden til Andromedagalaksen.

En supermåne er en fuldmåne, der falder sammen med Månens nærmeste punkt til Jorden, så den ser op til 14% større og lysere ud end normalt. Se de kommende supermåner på supermåne-siden.

ISS ses som en meget lys, langsomt bevægende "stjerne" — typisk lige efter solnedgang eller før solopgang. Overflyvningerne kommer i perioder flere gange om ugen. Se de næste passager over din by på ISS-siden.