Og hvorfor planeterne næsten aldrig gør — den nemmeste måde at kende forskel på
Stjerner blinker, fordi deres lys skal gennem Jordens urolige atmosfære. Luftlag med forskellig temperatur og tæthed bøjer lyset en smule hele tiden, så stjernen ser ud til at danse. Fænomenet kaldes scintillation. Planeter blinker næsten ikke, fordi de ses som små skiver, hvor forstyrrelserne udligner hinanden.
Stjernerne blinker ikke, fordi de selv skifter lys — de er ufatteligt stabile. Det er Jordens atmosfære, der gør det. Lyset fra en stjerne skal gennem flere kilometer luft, hvor lag med forskellig temperatur, tæthed og fugt konstant bevæger sig. Hvert luftlag bøjer lyset en lille smule, så stjernen "danser" og funkler — fænomenet kaldes scintillation.
Jo lavere stjernen står over horisonten, jo mere luft skal lyset igennem — og jo mere blinker den. Derfor funkler Sirius voldsomt tæt på horisonten, mens en stjerne højt over hovedet virker rolig.
Planeter er for tæt på til at virke som et enkelt punkt. Set gennem et teleskop fremstår de som en lille skive — en klart afgrænset cirkel. Atmosfærens dans slører de forskellige dele af skiven på forskellige tidspunkter, så forstyrrelserne udligner hinanden. Derfor skinner Venus, Jupiter og Mars næsten helt roligt, mens stjerner omkring dem funkler.
Har du set noget på himlen, du ikke kan forklare? Så kig i Kig op, der fortæller hvad der er synligt lige nu — planeter, stjerner, satellitter og mere.
Ja. Fly har typisk et rød- og grønt blink, og de bevæger sig for langsomt til at ligne stjerner. Satellitter som ISS og Starlink bevæger sig hurtigt hen over himlen og blinker ikke — de lyser jævnt, til de forsvinder i Jordens skygge. En "stjerne" der flytter sig i en lige linje på få minutter er altså en satellit, ikke en stjerne. Følg ISS-overflyvninger og læs mere på alle satellitter.
Når du ved, hvilke stjerner du kigger på, bliver blinket mindre forvirrende. Sirius, Vega, Capella, Betelgeuse og Rigel er nogle af de klareste — og nogle af dem (især Sirius lavt over horisonten) er kendt for at funkle ekstra meget. Se hele oversigten på siden om de klareste stjerner.
Det afhænger mest af, hvor lavt de står over horisonten. Jo tættere på horisonten, jo mere luft skal lyset gennem — og jo mere funkler stjernen. Stjerner højt over hovedet blinker mindre. Sirius er berygtet for at blinke kraftigt, fordi den står lavt.
Hvis den blinker voldsomt og skifter farve, er det en stjerne. Planeter skinner roligt og jævnt, fordi de fremstår som en lille skive. De klareste 'stjerner' på himlen er i øvrigt oftest planeterne Venus og Jupiter.
Atmosfærens luftlag bøjer lyset i forskellige retninger — og de bøjer forskellige farver forskelligt meget. Derfor kan en blinkende stjerne se ud til at skifte mellem rød, blå og grøn, især når den står lavt over horisonten.
Nej. Uden en atmosfære er der ingenting, der kan bøje lyset — i rummet blinker stjernerne slet ikke. Det er kun fra Jordens overflade, vi oplever scintillation. Astronauter ser stjernerne helt rolige og faste.
En lysende prik, der bevæger sig jævnt hen over himlen uden at blinke, er næsten altid en satellit — typisk ISS eller en Starlink-satellit. ISS er det klareste og bevæger sig hurtigst. Fly har karakteristiske rød-grønne blink.
Nej, tværtimod. Et teleskop samler mere lys, og den kraftigere forstørrelse kan gøre billedet lidt 'kogende' på grund af atmosfæren (dårlig 'seeing'), men stjernen selv blinker ikke. Atmosfærens uroligheder er også grunden til, at billeder fra rumteleskoper er så skarpe.