Spring til indhold
Klarhimmel

Hvorfor blinker stjerner?

Og hvorfor planeterne næsten aldrig gør — den nemmeste måde at kende forskel på

Stjernerne blinker ikke, fordi de selv skifter lys — de er ufatteligt stabile. Det er Jordens atmosfære, der gør det. Lyset fra en stjerne skal gennem flere kilometer luft, hvor lag med forskellig temperatur, tæthed og fugt konstant bevæger sig. Hvert luftlag bøjer lyset en lille smule, så stjernen "danser" og funkle — fænomenet kaldes scintillation.

Jo lavere stjernen står over horisonten, jo mere luft skal lyset igennem — og jo mere blinker den. Derfor dukker Sirius tæt på horisonten helt vildt, mens en stjerne højt over hovedet virker rolig.

Hvorfor blinker planeterne ikke?

Planeter er for tæt på til at virke som et enkelt punkt. Set gennem et teleskop fremstår de som en lille skive — en klart afgrænset cirkel. Atmosfærens dans slører de forskellige dele af skiven på forskellige tidspunkter, så forstyrrelserne gennemsnits ud. Derfor skinner Venus, Jupiter og Mars næsten helt roligt, mens stjerner omkring dem funkle.

Hurtig huskeregel: Blinker den voldsomt og skifter farve? Så er det en stjerne. Skinne den roligt og jævnt? Så er det højst sandsynligt en planet.

Sådan finder du ud af, om det er en planet

  1. Kig i 10–20 sekunder — blinker den konstant? Så er det en stjerne.
  2. Skifter den farve (rød/blå/grøn)? Det er et tegn på kraftig scintillation — en stjerne.
  3. Rør den sig langsomt i forhold til andre stjerner nat efter nat? Så er det en planet.
  4. De klareste "stjerner" på himlen er oftest planeter — Venus og Jupiter er næsten altid de to klareste punkter. Se hvad der er synligt lige nu på planetsiden.

Har du set noget på himlen, du ikke kan forklare? Så kig i Kig op, der fortæller hvad der er synligt lige nu — planeter, stjerner, satellitter og mere.

Blinker lysende fly og satellitter anderledes?

Ja. Fly har typisk et rød- og grønt blink, og de bevæger sig for langsomt til at ligne stjerner. Satellitter som ISS og Starlink bevæger sig hurtigt hen over himlen og blinker ikke — de lyser jævnt, til de forsvinder i Jordens skygge. En "stjerne" der flytter sig i en lige linje på få minutter er altså en satellit, ikke en stjerne. Følg ISS-overflyvninger og læs mere på satellitsiden.

Kender du de klareste stjerner?

Når du ved, hvilke stjerner du kigger på, bliver blinket mindre forvirrende. Sirius, Vega, Capella, Betelgeuse og Rigel er nogle af de klareste — og nogle af dem (især Sirius lavt over horisonten) er kendt for at funkle ekstra meget. Se hele oversigten på siden om de klareste stjerner.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor blinker nogle stjerner mere end andre?

Det afhænger mest af, hvor lavt de står over horisonten. Jo tættere på horisonten, jo mere luft skal lyset gennem — og jo mere funkle stjernen. Stjerner højt over hovedet blinker mindre. Sirius er berygtet for at blinke kraftigt, fordi den står lavt.

Er det en planet eller en stjerne, hvis den blinker?

Hvis den blinker voldsomt og skifter farve, er det en stjerne. Planeter skinner roligt og jævnt, fordi de fremstår som en lille skive. De klareste 'stjerner' på himlen er i øvrigt oftest planeterne Venus og Jupiter.

Hvorfor skifter stjernernes farve, når de blinker?

Atmosfærens luftlag bøjer lyset i forskellige retninger — og de bøjer forskellige farver forskelligt meget. Derfor kan en blinkende stjerne se ud til at skifte mellem rød, blå og grøn, især når den står lavt over horisonten.

Blinker stjernerne i rummet?

Nej. Uden en atmosfære er der ingenting, der kan bøje lyset — i rummet blinker stjernerne slet ikke. Det er kun fra Jordens overflade, vi oplever scintillation. Astronauter ser stjernerne helt rolige og faste.

Hvad betyder det, hvis jeg ser noget der bevæger sig og ikke blinker?

En lysende prik, der bevæger sig jævnt hen over himlen uden at blinke, er næsten altid en satellit — typisk ISS eller en Starlink-satellit. ISS er det klareste og bevæger sig hurtigst. Fly har karakteristiske rød-grønne blink.

Kan man se stjernernes blink med et teleskop?

Nej, tværtimod. Et teleskop samler mere lys, og den kraftigere forstørrelse kan gøre billedet lidt 'kogende' på grund af atmosfæren (dårlig 'seeing'), men stjernen selv blinker ikke. Atmosfærens uroligheder er også grunden til, at billeder fra rumteleskoper er så skarpe.