Komplet guide til aurora borealis — fra solstorm til farver på himlen
Nordlys er farvede lysgardiner på nattehimlen, skabt af ladede partikler fra Solen. Partiklerne ledes af Jordens magnetfelt mod polerne og kolliderer med ilt- og nitrogenatomer i atmosfæren, som får dem til at lyse. Farven afhænger af højden: grønt fra ilt, rødt fra ilt længere oppe, blå og violet fra nitrogen.
Nordlys — eller aurora borealis — er et af naturens mest spektakulære fænomener. Farvede gardiner danser over himlen i grønne, røde og violette farver, når ladede partikler fra Solen kolliderer med Jordens atmosfære. Det er et syn der har fascineret mennesker i tusindvis af år — og i de aktive år omkring solmaksimum er nordlys over Danmark mere tilgængeligt end længe.
Denne guide forklarer hvordan nordlys opstår, hvad farverne betyder, hvad Kp-indekset fortæller dig, og hvordan du øger dine chancer for at opleve det fra Danmark. Brug Klarhimmels nordlys-prognose til at tjekke den aktuelle chance for din by.
Nordlys begynder på Solen. Solen udsender konstant en strøm af ladede partikler — elektroner og protoner — kaldet solvinden. Disse partikler rejser med op mod 3 millioner kilometer i timen og når Jorden på 1-3 dage.
Når solvinden rammer Jordens magnetfelt, bliver partiklerne fanget og ledet mod magnetpolerne. Her trænger de ind i den øvre atmosfære i 100-300 kilometers højde, hvor de kolliderer med gasatomer. Kollisionerne får atomerne til at afgive lys — det er nordlys.
Jo kraftigere soludbrud, jo flere partikler når Jorden, og jo længere mod syd kan nordlyset ses. Under de kraftigste geomagnetiske storme kan nordlys ses helt ned over Danmark og endda længere sydpå.
Farven afhænger af hvilken gas der exciteres, og i hvilken højde kollisionen sker:
Opstår når solpartikler kolliderer med iltatomer i ca. 100-200 km højde. Grønt nordlys ses ofte som en bue eller gardin lavt mod nordhorisonten og er det første øjet opfatter.
Kommer ligeledes fra ilt, men i større højde (over 200 km) hvor atomerne er færre og exciteringen varer længere. Ses kun ved kraftige storme som en diffus glow over den grønne bue.
Opstår når solpartikler kolliderer med nitrogenatomer. Disse farver er sværere at se med det blotte øje, men kameraet fanger dem tydeligt. Ses ved meget kraftige storme.
Kp-indekset måler den globale geomagnetiske aktivitet på en skala fra 0 til 9. Det er det vigtigste tal at holde øje med, når du vil vide om nordlys er muligt fra Danmark:
Solen følger en 11-årig cyklus hvor antallet af solpletter og soludbrud varierer. I perioder omkring solmaksimum er Solen mest aktiv, og nordlys forekommer hyppigere og kraftigere.
Vi befinder os nu i den aktive fase af solcyklus 25, som forventes at nå sit højdepunkt i 2024-2026. Det betyder flere soludbrud, kraftigere solvind og flere nordlys-nætter over Danmark end normalt. Solminimum — perioden med færrest nordlys — er typisk 5-6 år væk fra det nuværende højdepunkt.
Danmark ligger på ca. 55-57° nordlig bredde, hvilket er relativt langt fra magnetpolerne. Det betyder at nordlys her kræver en kraftigere geomagnetisk aktivitet end f.eks. i Norge eller Island. Men det sker — og oftere end mange tror.
De bedste betingelser er lange, mørke nætter (februar-marts og september-november), klar himmel uden skyer og lav lysforurening. Kombinationen af høj Kp og lavt skydække er nøglen — og det er netop hvad Klarhimmels nordlys-prognose viser for din by.
Tjek Kp-prognosen dagligt. Når Kp forventes at nå 5+, er det tid til at planlægge. NOAA opdaterer prognosen hver 3. time.
Kombiner Kp-prognosen med vejrudsigten. Under 40% skydække og Kp 5+ er en god kombination. Kør evt. mod vestkysten hvor skydækket ofte er lavere efter en front.
Lysforurening er nordlysets værste fjende. Vælg et sted med fri udsigt mod nord og så lidt bylys som muligt. Se observationssteder for inspiration.
Dit øje har brug for 10-15 minutter til at vænne sig til mørket. Undgå alle lyskilder — også mobilskærmen. Brug et rød filter-lys hvis du skal bruge lys.
Nordlys — eller aurora borealis — er farvede lys på nattehimlen forårsaget af ladede partikler fra Solen der kolliderer med atomer i Jordens øvre atmosfære. Det er det samme fænomen som polarlys på den sydlige halvkugle (aurora australis).
Solen udsender konstant en strøm af ladede partikler kaldet solvinden. Når en solstorm eller et soludbrud sender ekstra kraftige partikler mod Jorden, rammer de Jordens magnetfelt og ledes mod polerne. Her kolliderer de med ilt- og nitrogenatomer i 100-300 km højde og får dem til at lyse.
Grønt nordlys opstår når solpartikler kolliderer med iltatomer i ca. 100-200 km højde. Rødt nordlys kommer fra ilt i større højde (over 200 km), og blå/lilla nuancer kommer fra nitrogen. Grønt er den mest almindelige farve og ofte det første øjet opfatter.
Kp-indekset er et mål for geomagnetisk aktivitet på en skala fra 0 til 9. Ved Kp 0-2 er der ingen nordlys-mulighed i Danmark. Ved Kp 5+ kan nordlys ses bredt, og ved Kp 7+ kan det nå helt ned over Sjælland.
Ja. Ved kraftige geomagnetiske storme (Kp 5+) kan nordlys ses over hele Danmark. I de aktive år omkring solmaksimum kan der være 20-40 nætter med nordlys-mulighed, hvoraf 5-10 kan være kraftige nok til at ses fra hele landet.
Nordlys ses bedst fra september til marts når nætterne er lange og mørke. November og marts er traditionelt de stærkeste måneder takket være jævndøgnene. Sommermånederne er for lyse til at se nordlys fra danske breddegrader.
På mørke steder med fri udsigt mod nord. De bedste steder er Skagen, Møns Klint, Råbjerg Mile, Blåvand og Bornholm — alle med Bortle 2-3 og fri nordlig horisont. Brug Klarhimmels lysforureningskort til at finde mørke pletter nær dig.
Nordlys i Danmark er ofte svagt og ligger lavt mod horisonten. Giv øjnene 10-15 minutter til at vænne sig til mørket, og undgå alle lyskilder inklusiv mobilskærmen. Kameraet opfanger ofte nordlys tydeligere end øjet.