De lyseste stjerner set fra Danmark — og hvordan du kender dem igen
De klareste stjerner du nemt kan se fra Danmark i aften afhænger af årstid: om vinteren Sirius, Betelgeuse, Rigel og Procyon; om foråret Arcturus og Spica; om sommeren Vega, Deneb og Altair (Sommertrekanten); om efteråret Altair og stjernerne i Pegasus. Nedenfor finder du de lyseste stjerner sorteret efter klarhed.
En stjerne er en kæmpe kugle af glødende gas, der producerer energi ved at smelte brint til helium i sin kerne. Lyset fra Solen og alle stjerner på nattehimlen kommer fra denne proces. Vores egen Sol er en helt almindelig stjerne.
De klareste stjerner er nogle af de nemmeste ting at lære på nattehimlen: De ses hele vinteren eller sommeren, de skifter ikke plads uge efter uge som planeterne, og de er ofte udgangspunktet for at finde alt andet. Nedenfor er de lyseste stjerner på himlen over Danmark, sorteret efter hvor klare de er.
| Stjerne | Stjernebillede | Magnitude | Bedst om |
|---|---|---|---|
| Sirius α CMa | Store Hund | -1.44 | Vinter |
| Arcturus α Boo | Bjørnevogteren | -0.05 | Forår |
| Vega α Lyr | Lyren | 0.03 | Sommer |
| Capella α Aur | Kusken | 0.08 | Vinter |
| Rigel β Ori | Orion | 0.18 | Vinter |
| Procyon α CMi | Lille Hund | 0.40 | Vinter |
| Betelgeuse α Ori | Orion | 0.45 | Vinter |
| Altair α Aql | Ørnen | 0.76 | Sommer |
| Aldebaran α Tau | Tyren | 0.87 | Vinter |
| Spica α Vir | Jomfruen | 0.98 | Forår |
| Antares α Sco | Skorpionen | 1.06 | Sommer |
| Pollux β Gem | Tvillingerne | 1.16 | Vinter |
| Fomalhaut α PsA | Sydlige Fisk | 1.17 | Efterår |
| Deneb α Cyg | Svanen | 1.25 | Sommer |
| Regulus α Leo | Løven | 1.36 | Forår |
| Adhara ε CMa | Store Hund | 1.50 | Vinter |
| Castor α Gem | Tvillingerne | 1.58 | Vinter |
Den bedste måde at lære stjernerne på er at starte med et par markante stjerner og bruge dem som springbræt. Nordstjernen og Karlsvognen er de klassiske udgangspunkter, og om sommeren er det nemt at finde Sommertrekanten med Vega, Deneb og Altair.
Sirius i Store Hund er nattens klareste stjerne med magnitude −1,4. Fra Danmark står den lavt på sydhimlen i vintermånederne og er svær at forveksle med noget andet, fordi den blinker kraftigt og kan ses i alle regnbuens farver.
Stjernens farve afslører dens overfladetemperatur. Blå og hvide stjerner som Rigel og Vega er meget varme, gule som Solen er middeltempererede, og røde som Betelgeuse og Antares er kølige kæmper.
Stjerner er så fjerne, at de kun danner et enkelt lyspunkt, som luftlagene i atmosfæren får til at danse (scintillation). Planeter er tættere på og danner en lille skive, så lyset udjævnes — derfor blinker de markant mindre.
Fra en meget mørk plads i Danmark kan du se omkring 3.000–4.000 stjerner. I en storby som København falder tallet til et par hundrede på grund af lysforureningen.
Jorden kredser om Solen, så himlen vi ser i øst ved solnedgang skifter nat for nat. Vinterstjerner som Orion og Sirius står højt om vinteren, mens sommerstjerner som Vega og Deneb dominerer om sommeren. Nogle stjerner, fx Nordstjernen og Karlsvognen, er cirkumpolære og ses året rundt.
Nej. Planeterne er medlemmer af vores solsystem og bevæger sig langsomt mellem stjernerne, mens stjernerne ligger fast i forhold til hinanden. Ser du en meget klar 'stjerne', der ændrer plads fra uge til uge, er det sandsynligvis en planet.
Videre: deep-sky-objekter · stjernebilleder · finder-guides · begynderguide til astronomi