Boötes — Den klare orangerøde Arcturus. Forårshimlens juvel.
Bjørnevogteren er let at finde om foråret, fordi den klare, orangerøde Arcturus fungerer som et fyrtårn på forårshimlen. Følg Karlsvognens håndtag-kurve: 'Følg buen til Arcturus.' Bjørnevogteren har form som en drake eller diamantformet krop med Arcturus i 'spidsen', og stjernerne Arcturus, Arcturus-linjen fortsætter mod Spica i Jomfruen.
Er du nybegynder, kan du søge efter stjernebilledet i leksikonet eller finde det live på Hvad ser jeg lige nu?.
Bjørnevogteren — på latin Bootes, 'oksebonden' — er en af himlens ældste figurer. I græsk mytologi forbindes han med Arkas, søn af Kallisto, der som jæger drev Store Bjørn rundt om Nordstjernen. Hans klareste stjerne, Arcturus, var en af de første stjerner, der blev observeret gennem et teleskop — af Edmund Halley i 1712, der opdagede, at stjernen bevæger sig mod os.
Bjørnevogteren er bedst synlig om foråret. Det står højest på aftenhimlen netop i den periode og er lettere at finde på en aften uden måneskin. Kig i himmelkortet for at se, hvor det befinder sig lige nu.
Arcturus er den klareste stjerne i Bjørnevogteren med en lysstyrke på omkring magnitude -0.1. Forårshimlens klareste stjerne og en rød-orange kæmpe 37 lysår væk.
Bjørnevogteren indeholder ingen af de deep-sky-objekter, der er dækket i vores oversigt. Stjernebilledet er stadig et fint mål for en kikkert på grund af sine stjernemønstre.
Bjørnevogteren er let at finde om foråret, fordi den klare, orangerøde Arcturus fungerer som et fyrtårn på forårshimlen. Følg Karlsvognens håndtag-kurve: 'Følg buen til Arcturus.' Bjørnevogteren har form som en drake eller diamantformet krop med Arcturus i 'spidsen', og stjernerne Arcturus, Arcturus-linjen fortsætter mod Spica i Jomfruen.
Bjørnevogteren — på latin Bootes, 'oksebonden' — er en af himlens ældste figurer. I græsk mytologi forbindes han med Arkas, søn af Kallisto, der som jæger drev Store Bjørn rundt om Nordstjernen. Hans klareste stjerne, Arcturus, var en af de første stjerner, der blev observeret gennem et teleskop — af Edmund Halley i 1712, der opdagede, at stjernen bevæger sig mod os.