Alle 52 stjernebilleder synlige fra Danmark — sæsonguide, finder-tips og mytologi
Hvilke stjernebilleder der står højest afhænger af årstid: om vinteren dominerer Orion og Tyren på sydhimlen, om foråret Løven og Jomfruen, om sommeren Svanen, Lyren og Skorpionen nær Mælkevejen, og om efteråret Pegasus' store firkant og Andromeda. Karlsvognen, Nordstjernen og Cassiopeia er synlige næsten hele året fra Danmark. Se sæsongguiden nedenfor for aktuelle anbefalinger.
Et stjernebillede er et afgrænset område af himlen, opkaldt efter en figur fra mytologien eller naturen. De 88 officielle stjernebilleder blev fastlagt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1922, og deres grænser er fastsat. Fra Danmark kan vi se 52 af dem — resten ligger for langt mod syd.
Stjernebilleder er dit vigtigste redskab til at navigere nattehimlen. Når du kan genkende Karlsvognen, kan du finde Nordstjernen. Når du kender Orions bælte, kan du pejle dig frem til Sirius, Plejaderne og Betelgeuse. Stjernerne i samme stjernebillede er dog som regel slet ikke i nærheden af hinanden i rummet — de ligger blot i samme retning set fra Jorden.
Brug Klarhimmels himmelkort til at se hvilke stjernebilleder der er synlige lige nu, og skykortet til at tjekke om himlen er klar. Du kan også udforske de enkelte stjerner i hvert stjernebillede på Stjerner.
Disse stjernebilleder er de mest søgte og genkendelige fra Danmark:
Syv stjerner formet som en vogn — Danmarks vigtigste pejlemærke på nattehimlen. Brug de to 'baghjul' til at finde Nordstjernen.
Finder du Karlsvognen, finder du Nordstjernen. Peger altid mod nord og har vejledt søfolk i tusindvis af år.
Vinterhimlens konge med det ikoniske bælte og stjernetågen M42. Nem at finde på sydhimlen fra december til marts.
Korsformet midt i Mælkevejen med den klare stjerne Deneb. Toppen af Sommertrekanten.
Det markante W-form på nordhimlen. Cirkumpolær — synlig hele året, hele natten.
Forårshimlens mest markante stjernebillede med den klare stjerne Regulus. Find den via Karlsvognen.
Efterårskæmpen med den variable stjerne Algol — og det strålingspunkt som Perseidernes stjerneskud synes at komme fra i august.
Himlens klareste stjerne, lavt over sydhorisonten om vinteren. 'Hundestjernen' lyser klart i Store Hund.
Toppen af Sommertrekanten og den klareste stjerne på sommerhimlen i Lyren — nem at spotte, selv fra byen.
Himlen skifter med årstiden. Her er de vigtigste stjernebilleder for hver sæson:
Vinterhimlen er den klareste og mest stjernefyldte. Orion med sit bælte og tågen M42 står højt på sydhimlen, flankeret af Store Hund (Sirius) og Lille Hund (Procyon). Tyren med Plejaderne og den røde Aldebaran lyser kraftigt, og Kusken med Capella dominerer højere oppe. Tvillingerne stiger højt og byder på Pollux og Castor.
Hele vinterhimlen: stjernebilleder, deep-sky og bedste nætter →Forårshimlen byder på Løven med Regulus og det markante 'spørgsmålstegn', Jomfruen med Spica og galaksehoben, og den orangerøde Arcturus i Bjørnevogteren. Vandslangen strækker sig som det største stjernebillede på tværs af sydhimlen. Karlsvognen står højt i nord.
Hele forårshimlen: stjernebilleder, deep-sky og bedste nætter →Sommertrekanten (Deneb, Vega, Altair) krydser himlen, og Mælkevejen stråler fra syd over hovedet. Svanen danner et kors midt i stjernevrimlen, Lyren rummer Ringtågen M57, og Herkules byder på kuglehoben M13. Skytten markerer Mælkevejens centrum med sine stjernetåger, og den rødlige Antares i Skorpionens hjerte står lavt ovre mod syd.
Hele sommerhimlen: stjernebilleder, deep-sky og bedste nætter →Pegasus' store firkant er efterårshimlens vartegn. Fra firkanten kan du stjernespringe til Andromeda med M31-galaksen, Fiskene og Vædderen. Perseus med den variable stjerne Algol stiger mod øst, og Cassiopeia og Cepheus er på vej op i nord.
Hele efterårshimlen: stjernebilleder, deep-sky og bedste nætter →Mange stjernebilleder har navne der går tusindvis af år tilbage. Babylonerne beskrev allerede i oldtiden stjerner som Tyren, Krebsen og Skorpionen — de samme navne vi bruger i dag. Grækerne knyttede stjernebillederne til deres mytologiske helte og monstre: Orions jæger, Cassiopeias hofdame, Perseus der dræber uhyret. Romerne tilføjede deres egne, og arabiske astronomer gav stjernerne navne som Betelgeuse, Rigel og Aldebaran — navne der stadig bruges worldwide.
I 1922 besluttede den Internationale Astronomiske Union (IAU) at formalisere de 88 stjernebilleder og fastlægge deres præcise grænser. Det var en enorm opgave — nogle stjernebilleder som Store Hund og Vandslangen er kæmpestore, mens korset Sydkorset er lille og kompakt. Fra Danmark kan vi se 52 af de 88, mens de resterende 36 kun er synlige fra breddegrader syd for ækvator.
Selvom stjernebilleder er menneskelige opfindelser — stjernerne i samme billede ligger ofte meget langt fra hinanden i rummet — er de uundværlige redskaber til at navigere himlen. De fungerer som adresser, når du leder efter planeter, kometer eller deep-sky-objekter, og de fortæller dig hvilken sæson det er, alt efter hvilke billeder der står højt.
Start med Karlsvognen. De syv stjerner er nemmest at finde og fungerer som udgangspunkt for al stjernenavigation. Forlæng linjen gennem de to 'baghjul' (Merak og Dubhe) cirka fem gange, og du rammer Nordstjernen i Lille Bjørn.
Stjernespring er vejen frem. Fra Nordstjernen kan du bue ned gennem Lille Bjørns skal og videre til Dragen. Fra Karlsvognens håndtag kan du følge kurven mod syd til den klare Arcturus i Bjørnevogteren og derefter til Spica i Jomfruen. Om sommeren danner Deneb, Vega og Altair den iøjnefaldende Sommertrekant.
Brug håndmål. Stræk armen ud: lillefingeren dækker omtrent 1°, tre fingre omtrent 5° og knytnæven omtrent 10°. Afstanden mellem Karlsvognens to 'baghjul' er lidt over 5°, altså omtrent tre fingre. Det er nyttigt til at vurdere afstande mellem stjerner og stjernebilleder.
Cirkumpolære stjerner. Nogle stjerner og stjernebilleder går aldrig under horisonten fra Danmark — de er cirkumpolære. Det gælder Karlsvognen, Cassiopeia, Cepheus, Lille Bjørn, Dragen og Lossen. De kan ses hele året, hele natten.
Ursa Major
Kendt for Karlsvognen. Indeholder M81 og M82.
Ursa Minor
Nordstjernen sidder i halen. Cirkumpolær.
Orion
Jægeren med det markante bælte. Indeholder Oriontågen M42.
Cygnus
Korsformet midt i Mælkevejen. Indeholder Nordamerikatågen.
Hercules
Indeholder den berømte kuglehob M13.
Leo
Løvens krop med den klare stjerne Regulus.
Virgo
Indeholder Jomfruhoben af galakser.
Sagittarius
Midten af Mælkevejen. Rig på tåger og hobe.
Taurus
Den røde kæmpe Aldebaran. Indeholder Stjernehoben Plejaderne M45.
Gemini
Castor og Pollux — de to klare tvillinger.
Pisces
Et svagt stjernebillede øst for Pegasus.
Aries
Lille stjernebillede med den klare stjerne Hamal.
Auriga
Capella er den klareste stjerne. Indeholder åbne hobe M36, M37, M38.
Pegasus
Den store firkant på efterårshimlen.
Andromeda
Indeholder Andromedagalaksen M31.
Cassiopeia
Det markante W-form. Cirkumpolær. Indeholder M52 og M103.
Cepheus
Cirkumpolært stjernebillede formet som et hus.
Draco
Cirkumpolær. Snoet omkring Lille Bjørn.
Piscis Austrinus
Den klare stjerne Fomalhaut står lavt på sydhimlen.
Boötes
Den klare orangerøde Arcturus. Forårshimlens juvel.
Corona Borealis
Lille, men smuk halvcirkel af stjerner.
Aquila
Altair danner sammen med Deneb og Vega Sommertrekanten.
Lyra
Vega er den klareste stjerne i Sommertrekanten. Indeholder Ringtågen M57.
Vulpecula
Et svagt stjernebillede. Indeholder Hanteltågen M27.
Lepus
Sidder under Orions fødder. Indeholder kuglehoben M79.
Canis Major
Sirius — nattens klareste stjerne.
Canis Minor
Den klare stjerne Procyon. En af vinterhimlens perler.
Monoceros
Svagt stjernebillede mellem Orion og Store Hund. Indeholder juletræshoben.
Perseus
Helt og skjoldholder. Indeholder Perseid-meteorsværmen og den variable stjerne Algol.
Triangulum
Lille trekant af stjerner. Indeholder Triangulumgalaksen M33.
Cetus
Søuhyret. Indeholder den variable stjerne Mira og flere galakser.
Aquarius
Vandbæreren. Et af dyrerkredsens stjernebilleder. Indeholder kuglehoben M2.
Capricornus
Havgeden. Et af dyrerkredsens stjernebilleder. Indeholder kuglehoben M30.
Ophiuchus
Manden der holder slangen. Det 13. dyrerkreds-tegn. Indeholder mange kuglehobe.
Serpens
Delt i to dele af Slangeholderen. Indeholder Ørnetågen M16.
Sagitta
Et af de mindste stjernebilleder. Formet som en pil midt i Mælkevejen.
Delphinus
Lille, men let genkendelig rombeformet. Forestiller en springende delfin.
Lacerta
Svagt stjernebillede mellem Svanen og Andromeda.
Scutum
Lille stjernebillede tæt på Mælkevejen. Indeholder Vildandhoben M11.
Cancer
Et af dyrerkredsens stjernebillede. Indeholder stjernehopen Krybben M44.
Leo Minor
Svagt stjernebillede nord for Løven. Kræver mørk himmel.
Canes Venatici
Indeholder den smukke galakse M51 (Roterende Hvirvelgalakse) og kuglehoben M3.
Coma Berenices
Indeholder en tæt hob af galakser og kuglehoben M53.
Corvus
Fire stjerner i en firkant. Sidder på Vandslangens ryg.
Crater
Svagt stjernebillede der forestiller et bæger. Syd for Løven.
Hydra
Det største stjernebillede på himlen. Snoer sig fra Krebsen til Vægten.
Sextans
Svagt stjernebillede syd for Løven. Opkaldt efter astronomens sekstant.
Libra
Vægtskålen. Et af dyrerkredsens stjernebilleder. Indeholder kuglehoben NGC 5897.
Eridanus
Det sjettestørste stjernebillede. Snoer sig fra Orion mod syd. Achernar ses kun lavt fra Danmark.
Lynx
Cirkumpolært stjernebillede. Indeholder mange svage galakser.
Camelopardalis
Et stort men svagt cirkumpolært stjernebillede nord for Kusken.
Scorpius
Et af dyrerkredsens stjernebilleder. Den rødlige superkæmpe Antares sidder i hjertet, og krogen kan skimtes lavt over den sydlige horisont om sommeren.
Giv øjnene tid. Det tager 20–30 minutter for øjnene at vænne sig til mørket. Undgå hvide lygter — brug en rød lygte, som ikke ødelægger nattesynet.
Find mørk himmel. Bylys forurener himlen og gør svage stjerner usynlige. Kør 20–30 km uden for byen, eller brug Klarhimmels observationssteder til at finde mørke spots.
Tjek vejr og måne. Klart vejr og måneløse nætter er bedst til svage objekter. Tjek astro-vejr og månefaserne inden du går ud.
Brug en kikkert. Selv en lille håndkikkert afslører stjernehobe, tåger og galakser, som er usynlige for det blotte øje. Oriontågen, Plejaderne og Andromedagalaksen er perfekte begyndermål.
Fra Danmark kan man se 52 af de 88 officielle stjernebilleder. Resten ligger for langt mod syd. Nogle stjerner og stjernebilleder er cirkumpolære og kan ses hele året — blandt andre Karlsvognen, Cassiopeia, Lille Bjørn og Dragen.
Karlsvognen er en del af Store Bjørn og står på den nordlige himmel hele året. Du finder den som syv stjerner formet som en vogn med håndtag. Brug de to 'baghjul' (Merak og Dubhe) til at pejle mod Nordstjernen.
Nordstjernen (Polaris) er den stjerne, der næsten præcist peger mod himlens nordpol. Den sidder i enden af Lille Bjørns hale. Find den ved at forlænge linjen gennem Karlsvognens to baghjul fem gange.
Start med Karlsvognen, da den er nemmest at genkende. Lær derefter Nordstjernen, Cassiopeia (W-formen) og Orion (tre stjerner på linje). Disse fire er tydelige og fungerer som pejlemærker for resten af himlen.
Nej, kun 52 af de 88 stjernebilleder er synlige fra Danmark. De resterende 36 ligger for langt mod syd og ses kun fra breddegrader længere nede. Eksempelvis er Sydkorset (Crux) kun synligt syd for ækvator.
Blandt de mest objektrige stjernebilleder fra Danmark er Sværen (Mælkevejen), Skytten, Slangeholderen, Svanen og Herkules. Disse stjerner ligger tæt på Mælkevejens plan og rummer mange tåger, galakser og stjernehobe.