Stjernebilleder i Danmark
Alle 52 stjernebilleder synlige fra Danmark — sæsonguide, finder-tips og mytologi
Et stjernebillede er et afgrænset område af himlen, opkaldt efter en figur fra mytologien eller naturen. De 88 officielle stjernebilleder blev fastlagt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1922. Fra Danmark kan vi se 52 af dem — resten ligger for langt mod syd.
Stjernebilleder er dit vigtigste redskab til at navigere nattehimlen. Når du kan genkende Karlsvognen, kan du finde Nordstjernen. Når du kender Orions bælte, kan du pejle dig frem til Sirius, Plejaderne og Betelgeuse. Stjernerne i samme stjernebillede er dog som regel slet ikke i nærheden af hinanden i rummet — de ligger blot i samme retning set fra Jorden.
Brug Klarhimmels himmelkort til at se hvilke stjernebilleder der er synlige lige nu, og skykortet til at tjekke om himlen er klar. Du kan også udforske de enkelte stjerner i hvert stjernebillede på Stjerner.
Populære stjernebilleder
Disse stjernebilleder er de mest søgte og genkendelige fra Danmark:
Karlsvognen
Syv stjerner formet som en vogn — Danmarks vigtigste pejlemærke på nattehimlen. Brug de to 'baghjul' til at finde Nordstjernen.
Nordstjernen
Finder du Karlsvognen, finder du Nordstjernen. Peger altid mod nord og har vejledt søfolk i tusindvis af år.
Orion
Vinterhimlens konge med det ikoniske bælte og stjernetågen M42. Nem at finde på sydhimlen fra december til marts.
Svanen
Korsformet midt i Mælkevejen med den klare stjerne Deneb. Toppen af Sommertrekanten.
Cassiopeia
Det markante W-form på nordhimlen. Cirkumpolær — synlig hele året, hele natten.
Løven
Forårshimlens mest markante stjernebillede med den klare stjerne Regulus. Find den via Karlsvognen.
Sæsonguide — hvilke stjernebilleder er synlige?
Himlen skifter med årstiden. Her er de vigtigste stjernebilleder for hver sæson:
Vinter
December – FebruarVinterhimlen er den klareste og mest stjernefyldte. Orion med sit bælte og tågen M42 står højt på sydhimlen, flankeret af Store Hund (Sirius) og Lille Hund (Procyon). Tyren med Plejaderne og den røde Aldebaran lyser kraftigt, og Kusken med Capella dominerer højere oppe. Tvillingerne stiger højt og byder på Pollux og Castor.
Forår
Marts – MajForårshimlen byder på Løven med Regulus og det markante 'spørgsmålstegn', Jomfruen med Spica og galaksehoben, og den orangerøde Arcturus i Bjørnevogteren. Vandslangen strækker sig som det største stjernebillede på tværs af sydhimlen. Karlsvognen står højt i nord.
Sommer
Juni – AugustSommertrekanten (Deneb, Vega, Altair) krydser himlen, og Mælkevejen stråler fra syd over hovedet. Svanen danner et kors midt i stjernevrimlen, Lyren rummer Ringtågen M57, og Herkules byder på kuglehoben M13. Skytten markerer Mælkevejens centrum med sine stjernetåger, og den rødlige Antares i Skorpionens hjerte står lavt ovre mod syd.
Efterår
September – NovemberPegasus' store firkant er efterårshimlens vartegn. Fra firkanten kan du stjernespringe til Andromeda med M31-galaksen, Fiskene og Vædderen. Perseus med den variable stjerne Algol stiger mod øst, og Cassiopeia og Cepheus er på vej op i nord.
Stjernebilledernes historie og mytologi
Mange stjernebilleder har navne der går tusindvis af år tilbage. Babylonerne beskrev allerede i oldtiden stjerner som Tyren, Krebsen og Skorpionen — de samme navne vi bruger i dag. Grækerne knyttede stjernebillederne til deres mytologiske helte og monstre: Orions jæger, Cassiopeias hofdame, Perseus der dræber uhyret. Romerne tilføjede deres egne, og arabiske astronomer gav stjernerne navne som Betelgeuse, Rigel og Aldebaran — navne der stadig bruges worldwide.
I 1922 besluttede den Internationale Astronomiske Union (IAU) at formalisere de 88 stjernebilleder og fastlægge deres præcise grænser. Det var en enorm opgave — nogle stjernebilleder som Store Hund og Vandslangen er kæmpestore, mens korset Sydkorset er lille og kompakt. Fra Danmark kan vi se 52 af de 88, mens de resterende 36 kun er synlige fra breddegrader syd for ækvator.
Selvom stjernebilleder er menneskelige opfindelser — stjernerne i samme billede ligger ofte meget langt fra hinanden i rummet — er de uundværlige redskaber til at navigere himlen. De fungerer som adresser, når du leder efter planeter, kometer eller deep-sky-objekter, og de fortæller dig hvilken sæson det er, alt efter hvilke billeder der står højt.
Sådan navigerer du nattehimlen
Start med Karlsvognen. De syv stjerner er nemmest at finde og fungerer som udgangspunkt for al stjernenavigation. Forlæng linjen gennem de to 'baghjul' (Merak og Dubhe) cirka fem gange, og du rammer Nordstjernen i Lille Bjørn.
Stjernespring er vejen frem. Fra Nordstjernen kan du bue ned gennem Lille Bjørns skal og videre til Dragen. Fra Karlsvognens håndtag kan du følge kurven mod syd til den klare Arcturus i Bjørnevogteren og derefter til Spica i Jomfruen. Om sommeren danner Deneb, Vega og Altair den iøjnefaldende Sommertrekant.
Brug håndmål. Din strakte hånd med lillefingeren mod himlen dækker omtrent 10° — det svarer til afstanden mellem Karlsvognens to 'baghjul'. Knytnæven dækker omkring 5°. Det er nyttigt til at vurdere afstande mellem stjerner og stjernebilleder.
Cirkumpolære stjerner. Nogle stjerner og stjernebilleder går aldrig under horisonten fra Danmark — de er cirkumpolære. Det gælder Karlsvognen, Cassiopeia, Cepheus, Lille Bjørn, Dragen og Lossen. De kan ses hele året, hele natten.
Alle 52 stjernebilleder
Store Bjørn
Ursa Major
Kendt for Karlsvognen. Indeholder M81 og M82.
Lille Bjørn
Ursa Minor
Nordstjernen sidder i halen. Cirkumpolær.
Orion
Orion
Jægeren med det markante bælte. Indeholder Oriontågen M42.
Svanen
Cygnus
Korsformet midt i Mælkevejen. Indeholder Nordamerikatågen.
Herkules
Hercules
Indeholder den berømte kuglehob M13.
Løven
Leo
Løvens krop med den klare stjerne Regulus.
Jomfruen
Virgo
Indeholder Jomfruhoben af galakser.
Skytten
Sagittarius
Midten af Mælkevejen. Rig på tåger og hobe.
Tyren
Taurus
Den røde kæmpe Aldebaran. Indeholder Stjernehoben Plejaderne M45.
Tvillingerne
Gemini
Castor og Pollux — de to klare tvillinger.
Fiskene
Pisces
Et svagt stjernebillede øst for Pegasus.
Vædderen
Aries
Lille stjernebillede med den klare stjerne Hamal.
Kusken
Auriga
Capella er den klareste stjerne. Indeholder åbne hobe M36, M37, M38.
Pegasus
Pegasus
Den store firkant på efterårshimlen.
Andromeda
Andromeda
Indeholder Andromedagalaksen M31.
Cassiopeia
Cassiopeia
Det markante W-form. Cirkumpolær. Indeholder M52 og M103.
Cepheus
Cepheus
Cirkumpolært stjernebillede formet som et hus.
Dragen
Draco
Cirkumpolær. Snoet omkring Lille Bjørn.
Sydlige Fisk
Piscis Austrinus
Den klare stjerne Fomalhaut står lavt på sydhimlen.
Bootes
Boötes
Den klare orangerøde Arcturus. Forårshimlens juvel.
Nordlige Krone
Corona Borealis
Lille, men smuk halvcirkel af stjerner.
Ørnen
Aquila
Altair danner sammen med Deneb og Vega Sommertrekanten.
Lyren
Lyra
Vega er den klareste stjerne i Sommertrekanten. Indeholder Ringtågen M57.
Ræven
Vulpecula
Et svagt stjernebillede. Indeholder Hanteltågen M27.
Haren
Lepus
Sidder under Orions fødder. Indeholder kuglehoben M79.
Store Hund
Canis Major
Sirius — nattens klareste stjerne.
Lille Hund
Canis Minor
Den klare stjerne Procyon. En af vinterhimlens perler.
Enhjørningen
Monoceros
Svagt stjernebillede mellem Orion og Store Hund. Indeholder juletræshoben.
Perseus
Perseus
Helt og skjoldholder. Indeholder Perseid-meteorsværmen og den variable stjerne Algol.
Trekanten
Triangulum
Lille trekant af stjerner. Indeholder Triangulumgalaksen M33.
Hvalfisken
Cetus
Søuhyret. Indeholder den variable stjerne Mira og flere galakser.
Vandmanden
Aquarius
Vandbæreren. Et af dyrerkredsens stjernebilleder. Indeholder kuglehoben M2.
Stenbukken
Capricornus
Havgeden. Et af dyrerkredsens stjernebilleder. Indeholder kuglehoben M30.
Slangeholderen
Ophiuchus
Manden der holder slangen. Det 13. dyrerkreds-tegn. Indeholder mange kuglehobe.
Slangen
Serpens
Delt i to dele af Slangeholderen. Indeholder Ørnetågen M16.
Pilen
Sagitta
Et af de mindste stjernebilleder. Formet som en pil midt i Mælkevejen.
Delfinen
Delphinus
Lille, men let genkendelig rombeformet. Forestiller en springende delfin.
Firbenet
Lacerta
Svagt stjernebillede mellem Svanen og Andromeda.
Skjoldet
Scutum
Lille stjernebillede tæt på Mælkevejen. Indeholder Vildandhoben M11.
Krebsen
Cancer
Et af dyrerkredsens stjernebillede. Indeholder stjernehopen Krybben M44.
Lille Løve
Leo Minor
Svagt stjernebillede nord for Løven. Kræver mørk himmel.
Jagthundene
Canes Venatici
Indeholder den smukke galakse M51 (Roterende Hvirvelgalakse) og kuglehoben M3.
Berenikes Lokker
Coma Berenices
Indeholder en tæt hob af galakser og kuglehoben M53.
Ravnen
Corvus
Fire stjerner i en firkant. Sidder på Vandslangens ryg.
Bægeret
Crater
Svagt stjernebillede der forestiller et bæger. Syd for Løven.
Vandslangen
Hydra
Det største stjernebillede på himlen. Snoer sig fra Krebsen til Vægten.
Sekstanten
Sextans
Svagt stjernebillede syd for Løven. Opkaldt efter astronomens sekstant.
Vægten
Libra
Vægtskålen. Et af dyrerkredsens stjernebilleder. Indeholder kuglehoben NGC 5897.
Floden
Eridanus
Det sjettestørste stjernebillede. Snoer sig fra Orion mod syd. Achernar ses kun lavt fra Danmark.
Lossen
Lynx
Cirkumpolært stjernebillede. Indeholder mange svage galakser.
Giraffen
Camelopardalis
Et stort men svagt cirkumpolært stjernebillede nord for Kusken.
Skorpionen
Scorpius
Et af dyrerkredsens stjernebilleder. Den rødlige superkæmpe Antares sidder i hjertet, og krogen kan skimtes lavt over den sydlige horisont om sommeren.
Tips til stjerneobservation
Giv øjnene tid. Det tager 20–30 minutter for øjnene at vænne sig til mørket. Undgå hvide lygter — brug en rød lygte, som ikke ødelægger nattesynet.
Find mørk himmel. Bylys forurener himlen og gør svage stjerner usynlige. Kør 20–30 km uden for byen, eller brug Klarhimmels observationssteder til at finde mørke spots.
Tjek vejr og måne. Klart vejr og måneløse nætter er bedst til svage objekter. Tjek astro-vejr og månefaserne inden du går ud.
Brug en kikkert. Selv en lille håndkikkert afslører stjernehobe, tåger og galakser, som er usynlige for det blotte øje. Oriontågen, Plejaderne og Andromedagalaksen er perfekte begyndermål.
Udforsk videre
Ofte stillede spørgsmål
Hvilke stjernebilleder kan man se i Danmark?▾
Fra Danmark kan man se 52 af de 88 officielle stjernebilleder. Resten ligger for langt mod syd. Nogle stjerner og stjernebilleder er cirkumpolære og kan ses hele året — blandt andre Karlsvognen, Cassiopeia, Lille Bjørn og Dragen.
Hvor er Karlsvognen på himlen?▾
Karlsvognen er en del af Store Bjørn og står på den nordlige himmel hele året. Du finder den som syv stjerner formet som en vogn med håndtag. Brug de to 'baghjul' (Merak og Dubhe) til at pejle mod Nordstjernen.
Hvad er Nordstjernen, og hvordan finder jeg den?▾
Nordstjernen (Polaris) er den stjerne, der næsten præcist peger mod himlens nordpol. Den sidder i enden af Lille Bjørns hale. Find den ved at forlænge linjen gennem Karlsvognens to baghjul fem gange.
Hvilke stjernebilleder er bedst for begyndere?▾
Start med Karlsvognen, da den er nemmest at genkende. Lær derefter Nordstjernen, Cassiopeia (W-formen) og Orion (tre stjerner på linje). Disse fire er tydelige og fungerer som pejlemærker for resten af himlen.
Kan man se alle 88 stjernebilleder fra Danmark?▾
Nej, kun 52 af de 88 stjernebilleder er synlige fra Danmark. De resterende 36 ligger for langt mod syd og ses kun fra breddegrader længere nede. Eksempelvis er Sydkorset (Crux) kun synligt syd for ækvator.
Hvilke stjernebilleder indeholder flest deep-sky-objekter?▾
Blandt de mest objektrige stjernebilleder fra Danmark er Sværen (Mælkevejen), Skytten, Slangeholderen, Svanen og Herkules. Disse stjerner ligger tæt på Mælkevejens plan og rummer mange tåger, galakser og stjernehobe.