Datoer for årets længste og korteste dag — og når dag og nat er lige lange
Årets korteste dag i Danmark er mandag den 21. december 2026 kl. 21.50. Det er vintersolhvervet, hvor Solen står lavest over horisonten. I København er Solen kun oppe i 7 t 1 min. Årets længste dag er søndag den 21. juni 2026, hvor Solen står højest.
Dag og nat er lige lange — foråret begynder
fredag den 20. marts 2026 kl. 15.45
Årets længste dag og korteste nat
søndag den 21. juni 2026 kl. 10.25
Dag og nat er lige lange — efteråret begynder
onsdag den 23. september 2026 kl. 02.05
Årets korteste dag og længste nat
mandag den 21. december 2026 kl. 21.50
| Begivenhed | 2026 | 2027 | 2028 |
|---|---|---|---|
| Forårsjævndøgn | 20. mar. | 20. mar. | 20. mar. |
| Sommersolhverv | 21. jun. | 21. jun. | 20. jun. |
| Efterårsjævndøgn | 23. sep. | 23. sep. | 22. sep. |
| Vintersolhverv | 21. dec. | 22. dec. | 21. dec. |
Et solhverv (på latin 'solstitium' — Solen står stille) er det tidspunkt, hvor Solen når sin højeste eller laveste højde over horisonten. Det giver årets længste hhv. korteste dag.
Et jævndøgn (på latin 'æquinoxium' — lige nat) er det tidspunkt, hvor Solen passerer himlens ækvator, så dag og nat bliver lige lange over hele Jorden.
Begge dele skyldes, at Jordens akse hælder knap 23,4 grader i forhold til dens bane om Solen. Det er også den hældning, der skaber vores årstider. Datoerne varierer med et døgn fra år til år, fordi Jordens år ikke er en hel jævn længde, og fordi kalenderen reguleres med skuddage.
Læs mere om hver enkelt begivenhed på undersiderne, og se hvordan de lyse nætter om sommeren hænger sammen med Solens højbane.
Hvornår er der astronomisk mørke — og hvornår forsvinder det helt i sommermånederne?
Lyse nætter i DanmarkSommersolhverv er søndag den 21. juni 2026 — årets længste dag, når Solen står højest over horisonten.
Vintersolhverv er mandag den 21. december 2026 — årets korteste dag og længste nat.
Næsten. Fordi atmosfæren bøjer sollyset, og fordi solopgang regnes fra Solens overkant, bliver dagen i Danmark en anelse længere end natten ved jævndøgn.
Forårsjævndøgn er fredag den 20. marts 2026 og efterårsjævndøgn er onsdag den 23. september 2026 — på disse to dage står Solen lodret over ækvator, så dag og nat er næsten lige lange over hele Jorden.
Jordens år er ikke en hel jævn længde, og vores kalender reguleres med skuddage. Derfor kan de fire begivenheder rykke et døgn frem eller tilbage fra år til år.
Astronomisk set begynder foråret ved forårsjævndøgn, sommeren ved sommersolhverv, efteråret ved efterårsjævndøgn og vinteren ved vintersolhverv. Mange kalendere bruger dog meteorologiske sæsoner, der starter den første i marts, juni, september og december.