Spring til indhold
Klarhimmel

🌍 Solhverv og jævndøgn i Danmark

Datoer for årets længste og korteste dag — og når dag og nat er lige lange

Alle solhverv og jævndøgn 20262028

Begivenhed202620272028
Forårsjævndøgn20. mar.20. mar.20. mar.
Sommersolhverv21. jun.21. jun.20. jun.
Efterårsjævndøgn23. sep.23. sep.22. sep.
Vintersolhverv21. dec.22. dec.21. dec.

Hvad er forskellen på solhverv og jævndøgn?

Et solhverv (på latin 'solstitium' — Solen står stille) er det tidspunkt, hvor Solen når sin højeste eller laveste højde over horisonten. Det giver årets længste hhv. korteste dag.

Et jævndøgn (på latin 'æquinoxium' — lige nat) er det tidspunkt, hvor Solen passerer himlens ækvator, så dag og nat bliver lige lange over hele Jorden.

Begge dele skyldes, at Jordens akse hælder knap 23,4 grader i forhold til dens bane om Solen. Det er også den hældning, der skaber vores årstider. Datoerne varierer med et døgn fra år til år, fordi Jordens år ikke er en hel jævn længde, og fordi kalenderen reguleres med skuddage.

Læs mere om hver enkelt begivenhed på undersiderne, og se hvordan de lyse nætter om sommeren hænger sammen med Solens højbane.

Lyse nætter i Danmark

Hvornår er der astronomisk mørke — og hvornår forsvinder det helt i sommermånederne?

Lyse nætter i Danmark

Relaterede guides

Ofte stillede spørgsmål om solhverv og jævndøgn

Hvornår er sommersolhverv i Danmark?

Sommersolhverv er søndag den 21. juni 2026 — årets længste dag, når Solen står højest over horisonten.

Hvornår er vintersolhverv i Danmark?

Vintersolhverv er mandag den 21. december 2026 — årets korteste dag og længste nat.

Er der lige lang dag og nat ved jævndøgn?

Næsten. Fordi atmosfæren bøjer sollyset, og fordi solopgang regnes fra Solens overkant, bliver dagen i Danmark en anelse længere end natten ved jævndøgn.

Hvorfor varierer datoen fra år til år?

Jordens år er ikke en hel jævn længde, og vores kalender reguleres med skuddage. Derfor kan de fire begivenheder rykke et døgn frem eller tilbage fra år til år.

Hvornår begynder de forskellige årstider?

Astronomisk set begynder foråret ved forårsjævndøgn, sommeren ved sommersolhverv, efteråret ved efterårsjævndøgn og vinteren ved vintersolhverv. Mange kalendere bruger dog meteorologiske sæsoner, der starter den første i marts, juni, september og december.