Næste solhverv: mandag den 21. juni 2027 kl. 16.10
Næste sommersolhverv falder mandag den 21. juni 2027 kl. 16.10. Det er årets længste dag i Danmark: I København er Solen oppe i 17 t 32 min, mens dagen ved vintersolhverv kun varer 7 t 1 min. Derefter bliver dagene igen kortere.
Sommersolhverv er årets længste dag — og den korteste nat. På den nordlige halvkugle står Solen på sit højeste, og i Danmark betyder det en dagslængde på omkring 17 timer fra solopgang til solnedgang.
Fænomenet opstår, fordi Jordens akse hælder 23,4 grader i forhold til Jordens bane om Solen. Ved sommersolhverv peger den nordlige halvkugle maksimalt mod Solen, så vi får mest muligt dagslys.
På selve dagen står Solen højest på himlen midt på dagen, og om natten når Solen kun lige under horisonten. Nord for Polarcirklen er der midnatssol — Solen går slet ikke ned.
I praksis ligger datoen på 20.–21. juni, men den kan variere med et døgn fra år til år. Det skyldes, at Jordens år ikke er en hel præcis længde, og at vores kalender derfor bliver reguleret med skuddage.
Danskerne fejrer Sankthans den 23. juni — aftenen før, de fleste solhverv. Traditionen med bål stammer fra en tid, hvor man mente, at ilden skulle holde onde ånder væk, men aftenen rummer også en astronomisk kerne: den korteste nat, hvor omridset af bakker stadig kan ses på himlen ved midnatstid.
Sankthans er derfor et godt tidspunkt at lægge mærke til Solens højbane og den lyse nattehimmel.
Dagen efter sommersolhverv vender udviklingen: dagene bliver langsomt kortere, indtil vintersolhverv i december. Ændringen går hurtigst ved solhvervets start og aftager jo længere fra solhvervet man kommer.
Vil du forstå, hvorfor nætterne er lyse om sommeren, så se guiden om lyse nætter i Danmark.
Hvornår forsvinder det astronomiske mørke, og hvor længe varer de lyse nætter i Danmark?
I år falder det søndag den 21. juni 2026 kl. 10.25. Den nøjagtige dato kan variere med et døgn fra år til år.
Næsten. Atmosfæren bøjer sollyset, og solopgang regnes fra Solens overkant, så dagen bliver en anelse længere end natten i Danmark.
Jordens år er ikke en hel jævn længde, og vores kalender reguleres med skuddage. Derfor kan begivenhederne skyde sig et døgn frem eller tilbage fra år til år.
Jævndøgn og solhverv indtræffer samtidig over hele kloden, men datoen kan afvige med et døgn, fordi tidszonerne og datolinjen deler Jorden op. På den sydlige halvkugle byttes årstiderne endda om.