Næste solhverv: mandag den 21. december 2026 kl. 21.50
Næste vintersolhverv falder mandag den 21. december 2026 kl. 21.50. Det er årets korteste dag i Danmark: I København er Solen kun oppe i 7 t 1 min, mod 17 t 32 min ved sommersolhverv. Den nordlige halvkugle hælder da længst væk fra Solen.
Vintersolhverv er årets korteste dag — og den længste nat. På den nordlige halvkugle står Solen på sit laveste, og i Danmark varer dagen ofte under syv timer fra solopgang til solnedgang.
Fænomenet opstår, fordi Jordens akse hælder 23,4 grader. Ved vintersolhverv peger den nordlige halvkugle maksimalt væk fra Solen, så vi får mindst muligt dagslys.
På selve dagen står Solen lavt mod syd midt på dagen, og natten er på sit længste. Nord for Polarcirklen kommer Solen slet ikke over horisonten — midvintermørket.
Datoen ligger på 21.–22. december, men kan variere med et døgn fra år til år på grund af kalenderens regulering med skuddage.
Mange kulturer markerer den korteste dag med lys og fest. Julen er lagt lige efter vintersolhverv, og skikken med julelys og levende lys har i århundreder handlet om at holde mørket på afstand.
Efter vintersolhverv bliver dagene langsomt længere — håbet om foråret og lyset vender tilbage.
Med sine mange timers mørke er vintersolhverv-natten et godt tidspunkt for astronomi. Fra et mørkt observationssted kan du se Orion, Sirius og de klareste stjernebilleder allerede tidligt på aftenen — og hvis du har en kikkert, også Plejaderne og Oriontågen.
Hvornår er der lyse nætter i Danmark, og hvornår kommer mørket tilbage?
I år falder det mandag den 21. december 2026 kl. 21.50. Den nøjagtige dato kan variere med et døgn fra år til år.
Næsten. Atmosfæren bøjer sollyset, og solopgang regnes fra Solens overkant, så dagen bliver en anelse længere end natten i Danmark.
Jordens år er ikke en hel jævn længde, og vores kalender reguleres med skuddage. Derfor kan begivenhederne skyde sig et døgn frem eller tilbage fra år til år.
Jævndøgn og solhverv indtræffer samtidig over hele kloden, men datoen kan afvige med et døgn, fordi tidszonerne og datolinjen deler Jorden op. På den sydlige halvkugle byttes årstiderne endda om.