Spring til indhold
Klarhimmel

🌙 Vintersolhverv

Næste solhverv: mandag den 21. december 2026 kl. 21.50

Årets korteste dag

Dato i årmandag den 21. december 2026 kl. 21.50
Dagslængde i København-17 t -59 min
Sammenlignet med sommersolhverv-7 t -28 min

Vintersolhverv er årets korteste dag — og den længste nat. På den nordlige halvkugle står Solen på sit laveste, og i Danmark varer dagen ofte under syv timer fra solopgang til solnedgang.

Fænomenet opstår, fordi Jordens akse hælder 23,4 grader. Ved vintersolhverv peger den nordlige halvkugle maksimalt væk fra Solen, så vi får mindst muligt dagslys.

Hvad sker der på himlen?

På selve dagen står Solen lavt mod syd midt på dagen, og natten er på sit længste. Nord for Polarcirklen kommer Solen slet ikke over horisonten — midvintermørket.

Datoen ligger på 21.–22. december, men kan variere med et døgn fra år til år på grund af kalenderens regulering med skuddage.

Julelys mod midvintermørket

Mange kulturer markerer den korteste dag med lys og fest. Julen er lagt lige efter vintersolhverv, og skikken med julelys og levende lys har i århundreder handlet om at holde mørket på afstand.

Efter vintersolhverv bliver dagene langsomt længere — håbet om foråret og lyset vender tilbage.

Den lange nat er perfekt til stjernekiggeri

Med sine mange timers mørke er vintersolhverv-natten et godt tidspunkt for astronomi. Fra et mørkt observationssted kan du se Orion, Sirius og de klareste stjernebilleder allerede tidligt på aftenen — og hvis du har en kikkert, også Plejaderne og Oriontågen.

Kommende år

  • 2026 mandag den 21. december 2026 kl. 21.50
  • 2027 onsdag den 22. december 2027 kl. 03.42
  • 2028 torsdag den 21. december 2028 kl. 09.20
  • 2029 fredag den 21. december 2029 kl. 15.14
  • 2030 lørdag den 21. december 2030 kl. 21.09

Læs om lyset og mørket

Hvornår er der lyse nætter i Danmark, og hvornår kommer mørket tilbage?

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår er der vintersolhverv i år?

I år falder det mandag den 21. december 2026 kl. 21.50 — dansk sommertid. Den nøjagtige dato kan variere med et døgn fra år til år.

Er dagen præcis 12 timer ved jævndøgn?

Næsten. Atmosfæren bøjer sollyset, og solopgang regnes fra Solens overkant, så dagen bliver en anelse længere end natten i Danmark.

Hvorfor flytter datoen sig fra år til år?

Jordens år er ikke en hel jævn længde, og vores kalender reguleres med skuddage. Derfor kan begivenhederne skyde sig et døgn frem eller tilbage fra år til år.

Er det samme dato over hele Jorden?

Jævndøgn og solhverv indtræffer samtidig over hele kloden, men datoen kan afvige med et døgn, fordi tidszonerne og datolinjen deler Jorden op. På den sydlige halvkugle byttes årstiderne endda om.