Solen live

Sådan læser du Solens aktivitet

Solen er ikke altid lige aktiv. Den gennemgår en cirka 11 år lang cyklus, hvor antallet af solpletter, udbrud og kraftige solvinde stiger og falder. Siden her viser tre nøgletal, der tilsammen fortæller, hvor aktiv Solen er lige nu — og hvor gode chancerne er for nordlys over Danmark.

• Solpletter er køligere, mørke områder på Solens overflade, hvor kraftige magnetfelter hæmmer varmetransporten. Mange solpletter betyder høj aktivitet. Du kan selv se dem med godkendte solformørkelsesbriller — aldrig med det blotte øje.
• 10.7 cm radio-flux er et radiotællende mål for hele solskivens aktivitet. Over 100 betyder en aktiv sol, over 150 en meget aktiv sol — og dermed større chance for nordlys.
• Kp-index er et mål for Jordens magnetiske aktivitet. Kp på 5 eller derover svarer til en G1 geomagnetisk storm, hvor nordlys kan ses helt nede over Danmark — og ved Kp 6-7 også langt syd for de danske grænser.

Vil du vide, hvad tallene betyder for din observationsaften, og hvordan du ser nordlys bedst, så læs vores nordlys-guide.

Solobservation fra Danmark

Solen er den eneste stjerne, du kan studere om dagen — og det kan du gøre fra hele Danmark. Midt om sommeren står Solen højt og står oppe i op til 17 timer, mens vinterdagen kun varer omkring 7 timer med lav sol i syd. Når Solen er lav, er lyset dæmpet af atmosfæren, og man kan trygt kigge kort på den ved solopgang og solnedgang.

Solpletter kan du observere med godkendte solformørkelsesbriller eller et solfilter på en kikkert. Husk altid: Kig aldrig direkte på Solen uden beskyttelse — det kan give permanent øjenskade. Vil du vide, hvorfor Solen er så vigtig for nattehimlen, eller hvordan solcyklussen påvirker dine observationer, så dyk ned i guiden om Solen.

Solens aktivitet har også betydning for hvor mørk himlen er og dermed, hvad du kan se af deep-sky-objekter på en given aften.

Solen — vores nærmeste stjerne

Solen er en middlealdrende gul dværgstjerne (G2V) beliggende 149,6 millioner kilometer fra Jorden — en afstand astronomerne kalder en astronomisk enhed (AU). Lyset fra Solen bruger ca. 8 minutter og 20 sekunder om at nå os. Med en diameter på 1,39 millioner kilometer er Solen så stor, at der kunne være 1,3 millioner Jorden indeni den. Alligevel er Solen kun en middelstor stjerne — der findes stjerner, der er hundredvis af gange større.

I Solens kerne omdannes hydrogen til helium gennem kernereaktioner, der frigør enorme mængder energi — omkring 3,8 × 10²⁶ watt hvert sekund. Denne energi når Solens overflade og udstråles som lys og varme, der holder Jorden beboelig og driver alt liv på planeten. Uden Solens konstante energi-tilførsel ville Jorden være en frossen, mørk klode.

Solfakta og livet på Jorden

Solens overfladetemperatur er ca. 5.500 °C, mens kernetemperaturen når op mod 15 millioner °C. Trods denne ekstreme varme er Solen en relativt rolig stjerne. Solvinden — en strøm af ladede partikler — strømmer konstant ud fra Solen med hastigheder på 400–800 km/s og skaber det, vi kalder nordlys når den møder Jordens magnetfelt.

Solens magnetfelt er komplekst og skifter pol ca. hvert 11. år. Under solmaksimum er der flest solpletter, soludbrud og coronale masseudkast (CME'er), der kan sende kraftige geomagnetiske storme mod Jorden. Disse storme kan påvirke satellitter, GPS og elektriske net, men de skaber også de mest spektakulære nordlys-nætter over Danmark.

For os på Jorden er Solen livsvigtig. Sollyset driver fotosyntesen, der holder planter, dyr og mennesker i live. Uden Solens varme ville havene fryse til, og atmosfæren ville kollapse. Solen er med andre ord ikke bare en stjerne på himlen — den er grundlaget for alt liv på vores planet.

Solen i fremtiden

Solen er nu midt i sin levetid. Den blev dannet for ca. 4,6 milliarder år siden og forventes at leve yderligere ca. 5 milliarder år. I løbet af denne tid vil den langsomt blive lysere og varmere — om ca. 1 milliard år vil Solen være så lys, at Jorden ikke længere vil være beboelig i sin nuværende form.

Når Solen til sidst slipper op for brændstof, vil den udvide sig til en rød kæmpe og potentielt sluge Merkur, Venus og måske Jorden. Derefter vil yderlagene blive kastet ud og danne en smuk planetarisk tåge, mens kernen kollapser til en hvid dværg — en kompakt rest på størrelse med Jorden, men med Solens masse. Denne proces er universets naturlige livscyklus for stjerner af Solens størrelse.