Interaktivt · et år på ét blik
Solens position på samme klokkeslæt hver dag i året tegner en figur-8 — analemmaet. Og hele solsystemets planeter kan du se vandre gennem stjernetegnene i én animation.
Beregnet for Odense
Et analemma er den figur-8, Solen tegner på himlen, når man noterer dens position på samme klokkeslæt hver dag i et helt år. I Odense står Solen kl. 12 normaltid mellem 11° og 58° over horisonten i 2026. Figuren skyldes Jordens skæve akse og elliptiske bane.
Vælg et klokkeslæt, og se hvordan Solens position rykker sig dag for dag i 2026. Året afspilles automatisk i slowmotion.
Et helt 2026 på 50 sekunder — planeterne (og Solen) bevæger sig med uret rundt gennem de 12 stjernetegn. De grønne markers er oppositioner og konjunktioner.
Analemmaet er den figur, Solen tegner på himlen, hvis man hver dag på året markerer dens position på samme klokkeslæt. Resultatet er en sløjfet otte, som skyldes Jordens skæve akse (årets højdevariation) kombineret med, at Solen ikke altid står over din meridian præcis klokken 12 (tidligningen).
Analemmaet ser forskelligt ud afhængigt af det klokkeslæt, du vælger. Midt på formiddagen ligger de danske sol-positioner oppe mod sydøst, om eftermiddagen sydvest. Klokken 12 tegner Solen den klassiske otte-figur omkring det sydlige punkt, mens aften- og nattetimerne kun findes forårs- og sommerdage, når Solen er over horisonten.
Danmark skifter mellem vintertid (UTC+1) og sommertid (UTC+2). Timerne i grafen er dansk normaltid uden sommertidskorrektion, så figuren er sammenlignelig med klassiske analemma-tegninger — uret følger reelt den sande middel-soltid for Danmark.
Et analemma er den figur, Solen tegner på himlen, hvis man registrerer dens position på det samme klokkeslæt hver dag i et helt år. Figuren ligner en asymmetrisk otte- og stammer fra to forhold: Jordens akse er skæv i forhold til banen om Solen, og Solen står ikke altid over meridianen præcis klokken 12 (tidligningen).
Om morgenen ligger Solen mod øst, om eftermiddagen mod vest, og midt på dagen mod syd. Derfor flytter hele otte-figuren sig rundt på himlen efter hvilket klokkeslæt du vælger. I vinterhalvåret står Solen lavt hele dagen, i sommermånederne højt.
Middelsoltid og sand soldag er ikke helt lige lange, fordi Jordens bane er elliptisk og aksen skæv. Forskellen, tidligningen, kan være oppe i ±16 minutter — så Solen kan passere sydpunktet før eller efter klokken 12.
Grafen her er beregnet for Odense (55.40°N, 10.40°E). Vælg et klokkeslæt og skrub henover året, så kan du se præcis hvor Solen står — og om den er over eller under horisonten — på en given dag.