Oversigt over alle meteorsværme, observationsmuligheder og real-time status
Et stjerneskud er en kort, lysende stribe på himlen, når et lille støvkorn fra en komet eller asteroide rammer Jordens atmosfære og brænder op. De fleste stjerneskud stammer fra meteorsværme som Perseiderne, hvor Jorden årligt passerer gennem det samme spor af kometrestern.
Den næste meteorsværm er Leoniderne, som topper den 18. november med op til 15 stjerneskud i timen. Meteorsværme som Perseiderne (august) og Geminiderne (december) kommer hvert år på samme tidspunkt.
Beregnet med astronomy-engine og kontrolleret mod International Meteor Organizations kalender. Sådan kontrollerer vi tallene
Næste meteorsværm
LeoniderneTopper 18. november · op til 15 stjerneskud i timen
Vil du også have styr på sol- og måneformørkelser, så se formørkelser i Danmark — og hele årets astronomiske begivenheder . Vil du vide hvilken stjerne der er den klareste i aften, se den klare stjerne i aften .
Når en komet passerer tæt på Solen, efterlader den et spor af støvkorn langs sin bane. Jorden krydser hvert år dette spor på det samme tidspunkt, og støvkornene brænder op i atmosfæren som lysende streger — det er meteorerne, vi kalder stjerneskud. En hel serie af dem, der ser ud til at komme fra samme punkt på himlen, kaldes en meteorsværm.
De største sværme i Danmark er Perseiderne (august), som kan give 50-100 meteorer i timen ved toppen, og Geminiderne (december), som er langsomme og farvestrålende. Leoniderne (november) kan til gengæld være spektakulære med korte, intense udbrud.
Tre ting bestemmer hvor meget du ser: Månens fase (undgå fuldmåne), lysforurening og toppen af sværmen. Find en mørk plet, lig ned og dæk så meget af himlen som muligt — det er vigtigere end at kigge på radianten, for meteorerne dukker op overalt på himlen.
De vigtigste meteorsværme for os i Danmark, med måned for den omtrentlige top, radiant (hvor meteorerne ser ud til at komme fra) og ZHR — Zenital Time Rate, det forventede antal meteorer i timen under helt ideelle forhold. I praksis ser man færre: Regn med at halvere tallet.
Meteorsværm fra Bjørnevogteren. Historisk en af de kraftigste, men variabel.
Top ca. 3. januar · Radiant: Bjørnevogteren (Bootes)
Meteorsværm fra komet Thatcher (C/1861 G1). Smukke, hurtige meteorer.
Top ca. 22. april · Radiant: Lyren (Lyra)
Meteorsværm fra Halley's komet. hurtige meteorer med lange spor.
Top ca. 6. maj · Radiant: Vandmanden (Aquarius)
Meteorsværm fra Vandmanden. Moderat aktivitet med langsomme meteorer.
Top ca. 31. juli · Radiant: Vandmanden (Aquarius)
En af årets bedste meteorsværme! Op til 100 meteorer i timen fra Perseus.
Top ca. 13. august · Radiant: Perseus
Meteorsværm fra Kusken. Moderat aktivitet.
Top ca. 1. september · Radiant: Kusken (Auriga)
Meteorsværm fra Dragen. Variabel — kan give udbrud!
Top ca. 9. oktober · Radiant: Dragen (Draco)
Meteorsværm fra Halley's komet. Hurtige meteorer fra Orion.
Top ca. 21. oktober · Radiant: Orion
Langsomme, klare ildkugler fra Tyren. Lav ZHR men spektakulære.
Top ca. 5. november · Radiant: Tyren (Taurus)
Meteorsværm fra Løven. Historisk kendt for meteorstorme.
Top ca. 18. november · Radiant: Løven (Leo)
Årets bedste meteorsværm! Op til 120 meteorer i timen fra Tvillingerne.
Top ca. 14. december · Radiant: Tvillingerne (Gemini)
Meteorsværm fra Lille Bjørn. Moderat aktivitet.
Top ca. 22. december · Radiant: Lille Bjørn (Ursa Minor)
Du behøver intet udstyr — det blotte øje er faktisk det allerbedste, fordi det giver dig det største synsfelt. Gå ud på et mørkt sted, lig ned på en liggestol eller et tæppe, og giv øjnene 15-20 minutter til at vænne sig til mørket. Hold øjnene på et stort, mørkt område af himlen frem for at kigge direkte på radianten.
Vælg en nat uden forstyrrende måneskin, og tjek den aktuelle aktivitet på siden her — nogle sværme er uforudsigelige og kan give udbrud med mange flere meteorer end normalt. Hvis det er overskyet den nat, kan du stadig se spor af sværmen nogle dage på begge sider af toppen, især for de store sværme.
Vil du gå endnu mere i dybden med stjerneskud, ildkugler og radar-observation, så læs vores guide om stjerneskud, sammenlign alle sværmene på styrke i vores meteorsværme-statistik og find ud af, hvad kometer har med meteorer at gøre.
Perseiderne er danskernes foretrukne meteorsværm. Aktive fra midten af juli til slutningen af august, med top omkring den 12.-13. august, giver de op til 100 meteorer i timen under ideelle forhold. Sværmen stammer fra kometen Swift-Tuttle, der har en omløbstid på 133 år, og som sidst passerede Solen i 1992. Støvkornene fra denne komet er spredt ud over hele banen, og når Jorden krydser dem, opstår de lysende streger vi kalder stjerneskud.
For danskerne er Perseiderne særligt tiltalende, fordi sommernætterne er varme og lyse. Du kan observe fra en terrasse, en mark eller en strand — bare du er væk fra byens lys. Med lidt tålmodighed kan du se meteorregn, der lyser himlen op. Perseiderne er også en glimrende lejlighed til at introducere børn og nybegyndere for nattehimlen.
Ud over de årlige meteorsværme falder der hver nat et dusin tilfældige meteorer — de såkaldte sporadiske stjerneskud. Disse stammer fra støvpartikler, der er spredt ud over solsystemet og ikke tilhører nogen bestemt komet. De fleste er svage og ses kun fra mørkeobservationssteder, men lejlighedsvis viser en sig som en lysende ildkugle (bolide), der lyser kraftigere end Venus og måske endda kaster skygge.
Ildkugler er særligt fascinerende, fordi de kan komme fra større objekter — meteoroide på størrelse med en ært eller en nød. Når de rammer atmosfæren med 20-70 km/s, opvarmes de så kraftigt, at de bliver til lysende kugler. Nogle gange eksploderer de i et flot flash, andre gange efterlader de et glødende spor, der kan ses i flere sekunder. Disse begivenheder er sjældne, men når de sker, er de et minde om universets dynamiske natur.
Et stjerneskud er en lysende streg på himlen, der opstår, når et lille støvkorn fra rummet brænder op i atmosfæren i stor fart. Når Jorden passerer gennem en komets rester, rammer vi flere på én gang — det kalder vi en meteorsværm. Den næste store sværm er Leoniderne, som topper 18. november med op til 15 stjerneskud i timen.
Den næste store meteorsværm er Leoniderne, som topper 18. november med op til 15 meteorer i timen. De klassiske årlige højdepunkter er Perseiderne (august) og Geminiderne (december).
ZHR står for Zenital Time Rate — det beregnede antal meteorer i timen, hvis radianten står i zenit og himlen er helt mørk og skyfri. I virkeligheden ser man typisk omkring halvdelen, og mållys eller måneskin reducerer tallet yderligere.
En ildkugle er en usædvanligt lysende meteor, der er klarende end Venus — nogle gange så lys, at den kan ses i dagslys. Den kommer typisk fra lidt større partikler og kan efterlade et glødende spor i nogle sekunder.
Nej — meteorerne kan dukke op overalt på himlen, og jo større areal du dækker, desto flere ser du. Radianten er bare det punkt, hvor sværmens baner ser ud til at mødes.
Hver nat falder der et par tilfældige meteorer, såkaldte sporadiske stjerneskud. De fleste er svage, men på en mørk nat uden måne kan man i gennemsnit se en håndfuld i timen.