🌑 Formørkelser i Danmark

Hvorfor opstår formørkelser?

En solformørkelse sker, når Månen passerer mellem Jorden og Solen og kaster sin skygge ned på Jorden. En måneformørkelse sker, når Jorden står mellem Solen og Månen, så Jordens skygge rammer Månen. Fordi Månens bane hælder i forhold til Jordens, rammer skyggen sjældent præcist — derfor er formørkelser sjældne, og solformørkelser fra Danmark endnu sjældnere.

Ved en total måneformørkelse glider Månen ind i Jordens kerneskygge og farves kastanjebrun — den kaldes populært en blodmåne. Måneformørkelser kan ses med det blotte øje over hele den side af Jorden, hvor Månen er over horisonten, og er derfor nemme at observere fra Danmark.

Sådan observerer du formørkelser sikkert

Måneformørkelser kan du bare gå ud og se på — ingen beskyttelse nødvendig. En solformørkelse kræver derimod særlig forsigtighed: Du må aldrig kigge direkte på Solen, heller ikke under en formørkelse, uden godkendt solfilter (f.eks. solformørkelsesbriller med CE-godkendt filter). Almindelige solbriller beskytter ikke.

Total, delvis eller ringformet?

En solformørkelse kan være total, hvor Månen dækker hele solskiven, delvis, hvor den kun dækker en del, eller ringformet, hvor Månen står så langt fra Jorden, at den ikke dækker Solen helt — tilbage står en lysende "ildring" omkring den. Fra Danmark ser vi næsten altid kun de delvise, fordi totalitet kræver, at Måneskyggen rammer præcis vores lille stykke af Jorden.

En måneformørkelse kan være total, hvor hele Månen glider ind i Jordens kerneskygge og bliver kastanjebrun, delvis, hvor kun en del af Månen er i kerneskyggen, eller penumbral, hvor Månen kun passerer gennem Jordens svage halvskygge og blot bliver en anelse mørkere. Måneformørkelser er lette at se fra hele Danmark, når Månen står over horisonten.

Sådan fotograferer du en formørkelse

En måneformørkelse er et taknemmeligt motiv: Månen er lys nok til, at du kan fotografere den med en almindelig systemkamera eller endda en god telefon, hvis du har et stativ. Start ved halvskyggens begyndelse, og tag billeder med få minutters mellemrum, så du kan samle en tidsrække af selve formørkelsen — fra lys måne over kastanjebrun til lys igen.

Ved en solformørkelse må du aldrig rette et kamera, en kikkert eller et teleskop mod Solen uden et solfilter på objektivet — ikke engang gennem søgeren. Den eneste undtagelse er, hvis du projicerer billedet ned på papir: Lad Solen skinne gennem en kikkert og fang skiven på et stykke hvidt pap, så kan hele familien se formørkelsen sikkert.

Vil du vide mere om Månen, dens faser og supermåner, så se alt om Månen, Månefaserne og supermånerne.

Total solformørkelse — en enestående oplevelse

En total solformørkelse er en af naturens mest imponerende begivenheder. Når Månen fuldstændig dækker solskiven, forsvinder dagslyset, temperaturen falder, og stjernerne blir synlige midt på dagen. Koronaen — Solens yderste atmosfære — stråler som en hvid glorie omkring den mørke måne. Oplevelsen varer typisk 2-4 minutter og er så kraftig, at folk rejser kloden rundt for at opleve den.

For danske observatører er total solformørkelse ekstraordinært sjældne. Den seneste totale solformørkelse synlig fra Danmark var i 1954, og den næste forventes først i 2090. Men delvise solformørkelser er hyppigere — cirka en til tre gange om året er der solformørkelser et sted på Jorden, og nogle af dem er delvis synlige fra Danmark. Selv en delvis solformørkelse, hvor Månen dækker 50-80 % af solskiven, er en fascinerende oplevelse, der minder os om solsystemets præcise mekanik.

Historiske formørkelser og deres betydning

Solformørkelser har spillet en afgørende rolle i videnskabens historie. Under den totale solformørkelse i 1919 bekræftede Arthur Eddington Einsteins generelle relativitetsteori ved at måle, hvordan lys fra fjerne stjerner blev bøjet af Solens tyngdekraft. Dette forsøg ændrede vores forståelse af universet og gjorde Einstein verdensberømt.

I Danmark har formørkelser været observeret i hundredvis af år. I middelalderen blev solformørkelser set som tegn fra Gud, og de blev beskrevet i kronikker og annaler. I dag bruges formørkelser primært til forskning og til at uddanne offentligheden i astronomi. De årlige formørkelsesbegivenheder giver danskerne mulighed for at opleve solsystemet på tætteste hold — blot med det rette udstyr og den rette sikkerhed.