En eksoplanet er en planet som kredser om en anden stjerne end Solen. Tusindvis er blevet opdaget siden 1990'erne, og nogle bebo beboelige zoner.
En eksoplanet er en planet som kredser om en anden stjerne end Solen. Siden 1990'erne er tusindvis blevet opdaget med rum- og jordbaserede teleskoper, og nogle kredser i beboelige zoner hvor vand kan være flydende på overfladen. Nogle kan potentielt være beboelige.
Eksoplaneter er for svage og for tæt på deres stjerner til at ses direkte. I stedet opdager astronomer dem indirekte — oftest ved at måle hvordan stjernens lys dæmpes lidt, når en planet går foran den (transitmetoden), eller ved at måle stjernens små vølgen når planeten trækker i den (radialhastighedsmetoden).
Den beboelige zone er området omkring en stjerne hvor temperaturen er rette til at vand kan være flydende på en planets overflade. Det er ikke en garanti for liv, men det er et vigtigt kriterium når astronomer leder efter planeter som kunne understøtte det.
Nogle af de mest omtalte eksoplaneter er Trappist-1-systemets syv planeter, Proxima Centauri b som kredser om vores nærmeste nabostjerne, og Kepler-186f som var den første jordstørrelse planet fundet i en beboelig zone. Nye opdagelser kommer hele tiden, også med James Webb-rumteleskopet.
Nej — eksoplaneter er for svage og for tæt på deres værtsstjerner til at ses direkte fra Jorden. Astronomer opdager dem indirekte ved at måle hvordan de påvirker stjernens lys eller bevægelse.
Tusindvis af eksoplaneter er blevet bekræftet siden den første opdagelse i 1990'erne, og tallet stiger hele tiden. Det anslås, at de fleste stjerner har mindst én planet omkring sig.
Vi ved det ikke endnu. Ingen eksoplanet har vist tegn på liv, men nogle kredser i beboelige zoner hvor forholdene kunne være rette. Fremtidige teleskoper vil undersøge deres atmosfærer efter biosignaturer som ilt og metan.