🌕 Supermåner

Hvad er en supermåne?

En supermåne er en fuldmåne, der falder, når Månen er tættest på Jorden i sin bane. Månens bane om Jorden er elliptisk, så afstanden svinger mellem omkring 356.400 km (perigæum) og 406.700 km (apogæum). Falder fuldmånen, når Månen er tæt på perigæum, kalder vi den en supermåne.

I praksis bruger man definitionen, at fuldmånen skal ligge inden for 90 % af årets tætteste perigæum — det giver typisk to til fire supermåner om året. Den tætteste fuldmåne i et år kan være op mod 30.000 km tættere på Jorden end den fjerneste (mikromånen).

Kan man se forskel?

En supermåne kan se op til omkring 14 % større ud i diameter end en mikromåne og skinne mærkbart stærkere. Forskellen mellem en supermåne og en helt almindelig fuldmåne er dog lille — de fleste lægger ikke mærke til den uden at vide, hvilken afstand Månen er i. Den er stadig et godt tidspunkt at tage billeder af Månen og dens kratere og have.

Hvordan observerer du en supermåne?

Bare se op! Du behøver hverken kikkert eller teleskop. Gå ud lige efter solnedgang og find Månen mod øst — eller læs alt om Månen og dens observation, Månens afstand fra Jorden og se, hvornår næste fuldmåne er.

Fotografering af supermåner

En supermåne er det perfekte motiv til at øve sig på månefotografering. Med et kamera på stativ og en telelinse på 200 mm eller mere kan du fange Månens kratere og hav i detaljer. Brug manuelt fokus, lukkertid omkring 1/125 sek og ISO 100-200. For at få Månen til at se ekstra stor ud kan du fotografere den, når den står lavt over horisonten — her kan du komponere den sammen med silhuetter af træer eller bygninger.

For et virkelig imponerende billede kan du bruge teknikken "komposit": fotografér Månen med telelinse og sæt den ind i et bredere landskabsbillede. Dette kræver to eksponeringer — en for Månen og en for omgivelserne — som du sammensætter i billedredigering. Resultatet er et billede der viser supermånen, som øjnene oplever den: stor, lys og imponerende over horisonten.

Hvad er en superblåmåne?

En blåmåne er en fuldmåne, der er den anden i samme kalendermåned — en sjældenhed, da der normalt er en fuldmåne hver 29,5. dag. Falder den samtidig tæt på perigæum, kaldes den en superblåmåne. Det er ikke en officiel astronomisk betegnelse, og Månen bliver aldrig blå — men kombinationen af "super" og "blå" gør den til et medievenligt fænomen, der typisk rammer hvert par år.

En anden fuldmåne-specialitet er høstmånen — fuldmånen nærmest efterårsjævndøgn. I Danmark står Månen på det tidspunkt op kort tid efter solnedgang flere dage i træk, så den giver lys på aftenhimlen hele ugen. Og falder en fuldmåne sammen med en total måneformørkelse, får du en blodmåne — en kastanjebrun supermåne, der er let at se fra hele Danmark.