Årets astronomiske begivenheder — meteorsværme, Månefaser, solhverv og mere
Kalenderen samler årets astronomiske begivenheder måned for måned: meteorsværme, månefaser, solhverv og jævndøgn. Find datoerne, se hvornår det er mørkt nok i Danmark, og planlæg din observation i god tid, inden begivenheden indtræffer. Alle tidspunkter er beregnet for danske forhold.
Månens fase: Sidste kvartal
Merkur passerer mellem Jorden og Solen og er ikke synlig.
Meteorsværm fra Tyren. Langsomme, klare ildkugler.
Månens fase: Nymåne
Meteorsværm fra Løven. Op til 15 meteorer i timen.
Månens fase: Første kvartal
Merkur har størst afstand fra Solen (20°). Flot morgenstjerne.
Supermåne — fuldmånen falder tæt på Jorden, 360.754 km væk.
Uranus står modsat Solen og er synlig hele natten. Bedste tid på året at observere uranus.
Venus når sin maksimale lysstyrke (mag -4.9).
Nogle begivenheder gentager sig præcist hvert år. Meteorsværme som Perseiderne og Geminiderne topper på næsten samme dato år efter år, Månens fire hovedfaser rammer samme fase med godt en uges mellemrum, og jævndøgn og solhverv markerer årstidernes skiften. Andre ting — som planeterne på den samme nattehimmel — skifter langsomt fra år til år, efterhånden som de bevæger sig i deres baner.
Planlæg gerne et par begivenheder i forvejen. En fuldformørkelse eller en planet-konjunktion er værd at sætte kryds i kalenderen, for næste chance kan ligge årevis væk. Husk at vejret og Månen spiller ind: en meteorsværm falder fladt ud under fuldmåne, mens en nymåne giver de allerbedste betingelser for deep-sky og stjerneskud. Få hele året samlet på begivenhedssiden.
Vil du se himlen på en helt bestemt aften — en fødselsdag, en ferie eller en planlagt observationsnat — så slå datoen op i datoens himmel. Se solhverv og jævndøgn for de eksakte tidspunkter på årets længste og korteste dag og når dag og nat er lige lange, eller analemmaet for at se Solens årlige vandring.
Kalenderen samler hele årets astronomiske højdepunkter set fra Danmark i én oversigt. Du finder meteorsværme som Perseiderne og Geminiderne, alle Månens faser, solhverv og jævndøgn, planeternes synlighed og begivenheder som sol- og måneformørkelser. Det er den hurtigste måde at få øje på, hvad der venter i den kommende måned.
Vil du i detaljerne for en enkelt kategori, har vi dedikerede sider: meteorsværme, planeter, månefaser, supermåner og alle begivenheder.
En god observationsaften starter med to ting: klart vejr og frihed for forstyrrende måneskin. Find en begivenhed i kalenderen, og krydstjek derefter med Månens fase— ny- og tiltagende måne giver de mørkeste nætter og de bedste forhold for tåger, galakser og meteorsværme. Fuldmånen er til gengæld perfekt til at se Månens kratere og have i detaljer.
Har du lyst til at gøre det til en fast vane, så log dine observationer, eller lav en personlig bucket list over himlens højdepunkter, du drømmer om at se.
Meteorsværme som Perseiderne (august) og Geminiderne (december) topper på næsten samme dato hvert år, ligesom solhverv, jævndøgn og Månens faser gentager sig i faste intervaller. Planetbegivenheder som oppositioner og konjunktioner skifter derimod lidt fra år til år.
De mørkeste nætter falder omkring ny- og tiltagende måne, særligt i efteråret og vinteren, hvor nætterne er lange. Om sommeren bliver det aldrig helt mørkt — midtsommer kan nattehimlen aldrig nå fuld stjernenat på vores breddegrader.
Sommersolhverv (21. juni) er årets længste dag, vintersolhverv (21. december) den korteste. Jævndøgnene i marts og september markerer, hvor dag og nat er lige lange — og astronomisk begyndelse på forår og efterår.
Kig måneden for måneden, og vælg 1-2 begivenheder, du vil prioritere — f.eks. en meteorsværm på en nymåne-nat eller en måneformørkelse. Krydstjek vejret samme aften, og find et mørkt observationssted i god tid.