Hvad de er, hvornår du ser dem — og sådan fanger du flest
Et "stjerneskud" er ikke en faldende stjerne, men en meteor: et lille stykke støv eller sten — ofte på størrelse med et sandkorn — der brager ind i Jordens atmosfære med op til 70 kilometer i sekundet. Friktionen gør den glødende, og det lys, du ser, er et lynsnart lysglimt, mens stykket brænder op i omkring 100 kilometers højde.
På en helt almindelig nat kan du se et par stjerneskud i timen. Men på bestemte tidspunkter af året krydser Jorden en støvspor efter en komet — så kan der komme hundredvis i timen. Det kalder vi en meteorsværm — og se i oversigten over kommende meteorsværme, hvornår næste gang er.
To sværme er de klart vigtigste at markere i kalenderen:
Årets klassiker med op til 100 meteorer i timen. Topper omkring 12.–13. august, og de lyse sommeraftener gør det nemt at ligge ude med børnene.
Ofte årets bedste med op til 120 meteorer i timen. Topper omkring 13.–14. december — men nætterne er kolde, og Månens fase kan ødelægge udsigten.
Derudover giver Kvadrantiderne (januar), Lyriderne (april), Orioniderne (oktober) og Leoniderne (november) fine chancer. Se alle sværme med præcise toppunkter på meteorsværme-oversigten.
Skal himlen være klar, hvor du er? Tjek astro-vejret eller i-aften-siden for din by.
Meteorer er ét af de få fænomener, hvor du ikke har brug for udstyr — tværtimod skader kikkert og teleskop, fordi de kun viser en lille plet af himlen. Det blotte øje giver dig hele himmelhvælvingen. Du skal bare kigge op og være tålmodig.
Et stjerneskud er en meteor: et lille stykke støv eller sten, ofte på størrelse med et sandkorn, der rammer Jordens atmosfære med op til 70 km/s og brænder op. Det glødende lys er selve forbrændingen i cirka 100 km højde.
En meteor er lysglimtet på himlen, når partiklen brænder op. En meteorit er den sjældne sten, der er stor nok til at overleve turen gennem atmosfæren og lande på Jorden. De fleste meteorer er helt væk i et glimt.
Geminiderne i midten af december (op til 120 i timen) og Perseiderne i midten af august (op til 100 i timen) er de to største. Begge afhænger af Månens fase — en fuldmåne kan ødelægge udsigten.
Ja, men kun de klareste. Lysforurening skjuler de svage meteorer, så man i en by ser en brøkdel af hvad man ser på landet. Kør et stykke ud på et mørkt observationssted for at få det fulde show.
Nej — tværtimod. Kikkert og teleskop viser kun en lille plet af himlen, og meteorerne kan dukke op hvor som helst. Det blotte øje er klart det bedste, fordi det dækker hele himlen.
En ildkugle er en usædvanlig kraftig meteor, der er lysere end planeten Venus. De kan lyse hele landskabet op i et par sekunder og efterlade en langsomt falme ende 'spor'. Større ildkugler kan være meteoroider på størrelse med en tennisbold eller mere.
Praktisk talt ikke. Der falder konstant støv fra rummet ned på Jorden, men store sten er ekstremt sjældne, og der er ikke kendt noget pålideligt eksempel på, at et menneske er blevet ramt. Du er i langt større fare for lynnedslag.