Næste jævndøgn: lørdag den 20. marts 2027 kl. 21.24
Næste forårsjævndøgn falder lørdag den 20. marts 2027 kl. 21.24. Solen står da lodret over ækvator, og dag og nat er næsten lige lange over hele Jorden. I København er Solen oppe i 12 t 10 min, fordi atmosfæren bøjer lyset. Herefter er dagene længst.
Forårsjævndøgn (vårjævndøgn) er det tidspunkt på året, hvor dag og nat er lige lange over hele Jorden. Foråret begynder på den nordlige halvkugle, og Solen står lodret over ækvator.
Navnet kommer af det latinske ord for lige nat — 'æquinox' — fordi Solen på dette tidspunkt netop passerer ækvatorplanet på vej mod nord.
Ved jævndøgn er Solens bane sådan, at den står op i øst og går ned i vest overalt på Jorden. Dag og nat er næsten 12 timer hver — i praksis får Danmark dog en anelse mere end 12 timer dagslys, fordi Jordens atmosfære bøjer sollyset, og fordi solopgang regnes fra Solens overkant.
Datoen ligger på 19.–21. marts. Det er starten på den astronomiske forårssæson, hvor nætterne stadig bliver kortere — frem til sommersolhverv i slutningen af juni.
Forårshimlen byder på galakseriget i Løven, Jomfruen og Jagthundene — blandt andet M81, M82 og Hvirvelgalaksen M51. Karlsvognen hænger højt mod nord, og med en kikkert kan du se et væld af galakser fra et mørkt sted.
Hvornår er der lyse nætter i Danmark, og hvornår kommer mørket tilbage?
I år falder det fredag den 20. marts 2026 kl. 15.45. Den nøjagtige dato kan variere med et døgn fra år til år.
Næsten. Atmosfæren bøjer sollyset, og solopgang regnes fra Solens overkant, så dagen bliver en anelse længere end natten i Danmark.
Jordens år er ikke en hel jævn længde, og vores kalender reguleres med skuddage. Derfor kan begivenhederne skyde sig et døgn frem eller tilbage fra år til år.
Jævndøgn og solhverv indtræffer samtidig over hele kloden, men datoen kan afvige med et døgn, fordi tidszonerne og datolinjen deler Jorden op. På den sydlige halvkugle byttes årstiderne endda om.