Camelopardalis — Et stort men svagt cirkumpolært stjernebillede nord for Kusken.
Giraffen ligger mellem Store Bjørn og Cassiopeia og er et svagt, stort stjernebillede, der kræver mørk himmel. Find Karlsvognen og kig mod nordvest: Giraffens svage stjerner ligger i et stort, tomt område mellem Store Bjørn og Cassiopeia. Det er et af de sværeste stjernebilleder at finde, men et fint mål for en stjernekikkert.
Er du nybegynder, kan du søge efter stjernebilledet i leksikonet eller finde det live på Hvad ser jeg lige nu?.
Giraffen (Camelopardalis) er et stjernebillede skabt af den hollandske kartograf Petrus Plancius i 1613 og opkaldt efter det store, langhalsede dyr. Det ligger cirkumpolært på den nordlige himmel og strækker sig over et stort, svagt område mellem Store Bjørn, Lossen og Cassiopeia.
Giraffen er bedst synlig om hele året. Stjernebilledet er cirkumpolært og står over horisonten hele året fra Danmark. Kig i himmelkortet for at se, hvor det befinder sig lige nu.
Beta Camelopardalis er den klareste stjerne i Giraffen med en lysstyrke på omkring magnitude 4.0. Giraffens klareste stjerne, en gul superkæmpe — men kun 4. størrelsesklasse.
I Giraffen ligger 1 deep-sky-objekter fra vores oversigt, bl.a. NGC 2403 (NGC 2403). Se listen ovenfor for alle objekterne — og klik på et objekt for observationstips og finder-guide.
Giraffen ligger mellem Store Bjørn og Cassiopeia og er et svagt, stort stjernebillede, der kræver mørk himmel. Find Karlsvognen og kig mod nordvest: Giraffens svage stjerner ligger i et stort, tomt område mellem Store Bjørn og Cassiopeia. Det er et af de sværeste stjernebilleder at finde, men et fint mål for en stjernekikkert.
Giraffen (Camelopardalis) er et stjernebillede skabt af den hollandske kartograf Petrus Plancius i 1613 og opkaldt efter det store, langhalsede dyr. Det ligger cirkumpolært på den nordlige himmel og strækker sig over et stort, svagt område mellem Store Bjørn, Lossen og Cassiopeia.