Camelopardalis — Et stort men svakt sirkumpolært stjernebilde nord for Kusken.
Giraffen ligger mellem Store Bjørn og Cassiopeia og er et svagt, stort stjernebillede, der kræver mørk himmel. Find Karlsvognen og kig mod nordvest: Giraffens svage stjerner ligger i et stort, tomt område mellem Store Bjørn og Cassiopeia. Det er et af de sværeste stjernebilleder at finde, men et fint mål for en stjernekikkert.
Giraffen (Camelopardalis) er et stjernebillede skabt af den hollandske kartograf Petrus Plancius i 1613 og opkaldt efter det store, langhalsede dyr. Det ligger cirkumpolært på den nordlige himmel og strækker sig over et stort, svagt område mellem Store Bjørn, Lossen og Cassiopeia.
Sjiraffen er best synlig om hele året. Stjernebildet står høyest på himmelen i den perioden og er lettere å finne på en kveld uten månelys.
Beta Camelopardalis er den lyseste stjernen i Sjiraffen med en magnitude på 4.0.
I Sjiraffen ligger 1 deep-sky-objekter, blant annet NGC 2403 (NGC 2403).
Giraffen ligger mellem Store Bjørn og Cassiopeia og er et svagt, stort stjernebillede, der kræver mørk himmel. Find Karlsvognen og kig mod nordvest: Giraffens svage stjerner ligger i et stort, tomt område mellem Store Bjørn og Cassiopeia. Det er et af de sværeste stjernebilleder at finde, men et fint mål for en stjernekikkert.
Giraffen (Camelopardalis) er et stjernebillede skabt af den hollandske kartograf Petrus Plancius i 1613 og opkaldt efter det store, langhalsede dyr. Det ligger cirkumpolært på den nordlige himmel og strækker sig over et stort, svagt område mellem Store Bjørn, Lossen og Cassiopeia.