Sådan foreviger du nattehimlen — med det kamera eller den telefon, du allerede har
Astrofotografering lyder avanceret, men du kan komme langt med helt almindeligt udstyr. Det vigtigste er ikke et dyrt kamera — det er en stabil undergrund, en mørk himmel og viden om, hvad du skal stille dit udstyr på. Denne guide tager dig igennem de nemmeste motiver først.
Månen er så lys, at du ikke behøver avanceret udstyr. Med en kikkert eller et teleobjektiv på et stativ kan du fange kratere og bjergkæder i skarp detalje. Fordi Månen er så lys, kan du bruge relativt korte lukketider — det gør det meget nemmere end noget andet på himlen.
Find ud af, hvornår Månen er i sin bedste fase, på månefase-siden.
Mælkevejen kan fotograferes med et almindeligt systemkamera og et vidvinkelobjektiv — faktisk nogle gange endda med en moderne telefon. Hemmeligheden er mørk himmel, en bred blænde og en eksponering, der er kort nok til, at stjernerne ikke bliver til spor.
| Indstilling | Anbefaling |
|---|---|
| Blænde | Så åben som muligt — f/1.8 eller f/2.8 |
| ISO | 1600–6400 afhængigt af kameraet |
| Lukketid | 10–20 sekunder (se 500-reglen nedenfor) |
| Fokus | Manuelt, sat på uendeligt (∞) |
| Format | RAW — så du kan efterbehandle bagefter |
500-reglen: Del 500 med din brændvidde (fuldformat) for at finde den længste lukketid uden stjernespor. 20 mm → 25 sekunder, 35 mm → 14 sekunder. Med et cropped sensor-kamera, del i stedet med 300.
Mælkevejen er bedst synlig fra forår til efterår og kræver en mørk himmel. Find Danmarks mørkeste pletter på lysforureningskortet — og læs mere om galaksen på Mælkevejen-siden.
Planeterne er små på himlen, så de kræver teleskop. Den billige og smarte metode er at holde din telefon op foran teleskopets okular (afotoprojicering) — mange begyndere får overraskende gode billeder af Jupiter og Saturn på den måde. Vil du have skarpere billeder, bruger man et planetkamera og optager en video, som efterbehandles.
Se hvornår planeterne er synlige på alle planeter, og hvilket teleskop du skal vælge i teleskopvalg-guiden.
ISS og andre lyse satellitter er overraskende lette at fange: Sæt kameraet på stativ med vidvinkel, lang lukketid (20–30 s) og start optagelsen lige før overflyvningen. ISS tegner da et langt, lyst spor hen over billedet. Du kan tjekke overflyvninger på ISS-siden.
Når du er klar til at fotografere galakser, tåger og stjernehobe, kræver det teleskop, tracking-montering og tålmodighed. Vi har samlet udstyrsanbefalinger, indstillinger og tips til de mest populære deep-sky-objekter:
Oriontågen (M42) er det nemmeste og mest spektakulære deep-sky-mål for nybegyndere.
Andromedagalaksen (M31) er den nærmeste store galakse til Mælkevejen.
Plejaderne (Syvstjernen, M45) er en åben stjernehob med blåt refleksionsstøv.
Herkules-kuglehoben (M13) er den mest berømte kuglehob med over 300.000 stjerner.
Ringtågen (M57) er den mest berømte planetariske tåge på himlen.
Nordamerika-tågen (NGC 7000) er en af de største emissionståger på himlen.
Kølabriksgalaksen (M51) er en spiralgalakse der interagerer med sin nabogalakse.
M3 (Melotte 107) er en af de største kuglehobe på den nordlige himmel med over 500.000 stjerner.
Bodes galakse (M81) er en smuk spiralgalakse der sammen med M82 udgør et af de bedste galakse-par på himlen.
Cigargalaksen (M82) er en stjernebrændende galakse med dramatisk struktur.
Krabbetaagen (M1) er resterne af en supernovaeksplosion der blev observeret i 1054.
Dobbeltstjernen (NGC 869/884) er to åbne stjernehobe der ligger tæt på hinanden i Perseus.
Slangebøf-tågen (M16) er en emissionståge med de ikoniske Søjlerne for Skabelsen.
Triangelgalaksen (M33) er en spiralgalakse der er svær at fotografere men enormt flot når det lykkes.
Det er i efterbehandlingen, at de fleste astrofotos får liv. Med gratis programmer som DeepSkyStacker, Siril og GIMP kan du stable mange korte eksponeringer oven på hinanden — det fjerner støj og trækker svage detaljer frem, som en enkelt eksponering aldrig ville vise.
Ja. Moderne telefoner med natttilstand og et stativ kan fange Mælkevejen og Månen overraskende godt. De fleste telefoner har svært ved planeter og svage tåger, men for Månen og stjerneskud er de fine.
Ethvert systemkamera eller spejlløst kamera med mulighed for manuelle indstillinger og RAW-optagelse. Det vigtigste er et godt vidvinkelobjektiv med stor blænde (f/2.8 eller lysere) og et stabilt stativ.
500-reglen hjælper dig med at undgå stjernespor: Del 500 med brændvidden (fuldformat) for at få den længste lukketid i sekunder. 20 mm → 25 s, 35 mm → 14 s. Brug 300 i stedet på et cropped sensor-kamera.
Typisk tre årsager: For lang lukketid (stjernespor), fokus ikke på uendeligt, eller rystelser fra stativet. Brug 500-reglen, fokuser manuelt på en lys stjerne, og udløs med selvudløser eller fjernudløser.
Brug den korteste lukketid du kan (1/125 s eller kortere), fokuser manuelt på kanten mellem lys og skygge, og skru eksponeringen ned så overfladen ikke brænder ud. Stativ er vigtigt, men mindre kritisk end ved Mælkevejen, fordi Månen er så lys.
Nej, ikke for at komme i gang. Månen, Mælkevejen med korte eksponeringer og ISS kan fotograferes helt uden tracking. Først når du vil fotografere galakser og tåger med lange eksponeringer, bliver en tracking-montering nødvendig.