Spring til indhold
Klarhimmel

Krybben M44

En biværk af stjerner i Krebsen — let at se med det blotte øje

Type
Åben hob
Stjernebillede
Magnitude
3.7
Bedst synlig
Forår
Kan ses med
Bare øje
Bedste måneder
januar, februar, marts og april
Rektascension
08t 40m
Deklination
+19° 40'
Afstand
600 lysår

Om Krybben

En af de nærmeste åbne hobe. Synlig med det blotte øje som en tåget plet.

Krybben (M44), også kaldet Bikubehoben, er en åben stjernehob i Krebsen, omkring 600 lysår væk. Med over tusind stjerner i en luftig, trekantet klynge er den en af de nærmeste og mest rigt befriede hobe på himlen.

Den har været kendt siden antikken, hvor man brugte den som meteorologisk vejrvarsel — synlig himmel betød godt vejr. I dag er den en dejlig sommerfavorit, der med det blotte øje fremstår som en svag, tåget plet, og i kikkert opløses i et mylder af stjerner.

Videnskaben bag Krybben

En åben hob som Krybben er en løs gruppe af oftest unge stjerner, der er født af den samme enorme gassky og derfor bevæger sig sammen gennem rummet. Stjernerne er typisk få hundrede millioner år gamle — unge sammenlignet med Solen, der er 4,6 milliarder år.

Åbne hobe opløses med tiden: Tyngdekraften binder stjernerne løst sammen, og møder med andre stjerner og gasskyer river langsomt hoben fra hinanden over et par hundrede millioner år. Når du kigger på Krybben, ser du altså en hob, der er på vej til at sprede sig ud i Mælkevejen.

Sådan ser Krybben ud: Forvent en klynge af klare stjerner, der i kikkert kan minde om en lille sværm af lysprikker. Åbne hobe viser ofte en blanding af blåhvide unge stjerner og enkelte varmere, orange stjerner — og de fylder typisk et lille kikkert- eller teleskopsynsfelt.

Historien bag Krybben

M44 er nummer 44 i Charles Messiers berømte katalog over tåger og stjernehobe. Messier opstillede kataloget i 1700-tallets Frankrig for at hjælpe kometsøgere — han ville undgå at forveksle de faste, tågede objekter med nye kometer. Kataloget rummer i dag 110 objekter og er omdrejningspunktet for al amatørastronomi, og M44 er en af de klassiske observationer.

Hvornår kan du se Krybben fra Danmark?

Krybben er en åben hob i stjernebilledet Krebsen og er bedst synlig om foråret. I månederne januar, februar, marts og april passerer den meridianen omkring midnat — det er her, den står højest på himlen og er nemmest at finde og observere fra Danmark.

Står højt på himlen fra Danmark og når omkring 54° over horisonten — den er let at finde. Med en lysstyrke på magnitude 3.7 er Krybben så lys, at den kan ses med det blotte øje under mørk himmel. Vælg en nat tæt på nymåne for at se de svageste detaljer, og tjek astro-vejret inden du går ud.

Sådan finder du Krybben

Der findes en trin-for-trin finder-guide til Krybben:

Åbn finder-guiden til Krybben

Trin for trin til Krybben

  1. Find stjernebilledet Krebsen — svagt stjernebillede mellem Tvillingerne og Løven.
  2. Kig omtrent midt i Krebsen, mellem Tvillingernes to klare stjerner og Løvens Regulus.
  3. Med det blotte øje ses en svag tåget plet — med kikkert en vrimmel af stjerner.
Tip: Kendt siden oldtiden som 'Julekrybben'. En af de nærmeste og flotteste åbne hobe.

Ofte stillede spørgsmål om Krybben

Hvornår kan man se Krybben fra Danmark?

Bedst om foråret og sommeren (marts–juni), hvor Krebsen står højt på himlen. Om aftenen finder du den mod øst-sydøst.

Kan man se Krybben med det blotte øje?

Ja, på en mørk nat ligner den en tåget plet. I en 10×50-kikkert viser hoben sig smukkest: hundredvis af stjerner i et luftigt mønster.

Hvad er forskellen på en åben og en kuglehob?

En åben hob (som M44) består af få hundrede unge stjerner, der hænger løst sammen og ligger i galaksens skive. En kuglehob er en tæt, gammel samling af titusinder til hundredtusinder af stjerner, der kredser rundt om galaksen.

Lignende deep-sky-objekter at udforske

← Oversigt over alle deep-sky-objekter