Resten af en supernova observeret i 1054 — en død stjernes eksplosive eftermæle
Rest af en supernova observeret i 1054. Synlig i mørk himmel med teleskop.
Krabbetågen (M1) er resten af en supernova, der eksploderede i 1054 og blev observeret af bl.a. kinesiske astronomer, som så den lyse så kraftigt, at den var synlig om dagen i tre uger. I dag ser vi resten af den kollapsede stjerne — en hurtigt roterende pulsar i midten.
M1 ligger 6.500 lysår væk i Tyren, lige nordvest for stjernen Zeta Tauri (bæreren af hyren). Med mindre teleskoper fremstår den som en svag, aflang lysplet, men fotografisk eller i store teleskoper viser den fantastiske tråde af filamenter, der gav den dens krabbelignende navn.
En supernova-rest som Krabbetågen er de udblæste rester af en kæmpestjerne, der ved slutningen af sit liv eksploderede som supernova. Ved eksplosionen slynges stjernens materiale ud i rummet med tusindvis af kilometer i sekundet, og en kort overgang kan en enkelt supernova lyse kraftigere end en hel galakse.
I det udblæste materiale dannes tunge grundstoffer som jern og guld, der senere indgår i nye stjerner og planeter. Når du observerer Krabbetågen, ser du altså eftermælet af en stjerne — og råmaterialet til fremtidens solsystemer.
M1 er nummer 1 i Charles Messiers berømte katalog over tåger og stjernehobe. Messier opstillede kataloget i 1700-tallets Frankrig for at hjælpe kometsøgere — han ville undgå at forveksle de faste, tågede objekter med nye kometer. Kataloget rummer i dag 110 objekter og er omdrejningspunktet for al amatørastronomi, og M1 er en af de klassiske observationer.
Krabbetågen er en supernova-rest i stjernebilledet Tyren og er bedst synlig om vinteren. I månederne december, januar, februar og marts passerer den meridianen omkring midnat — det er her, den står højest på himlen og er nemmest at finde og observere fra Danmark.
Står højt på himlen fra Danmark og når omkring 56° over horisonten — den er let at finde. Med en lysstyrke på magnitude 8.4 er Krabbetågen bedst set i et teleskop. Vælg en nat tæt på nymåne for at se de svageste detaljer, og tjek astro-vejret inden du går ud.
Der findes en trin-for-trin finder-guide til Krabbetågen:
Åbn finder-guiden til Krabbetågen →De tynde gasfilamenter i tågen, set gennem et stort teleskop, fik Lord Rosse til i 1844 at tegne den, som om den havde ben — en slags krabbe.
En neutronstjerne, der roterer mange gange i sekundet og udsender regelmæssige radiopulser. Krabbetågens pulsar roterer ca. 30 gange i sekundet.
Den er en udfordring i små teleskoper (magnitude 8,4). På meget mørk himmel kan en 10 cm teleskop vise den som en svag, oval plet; den er dog nemmere at fotografere end at se.
Læs mere om astrofotografering generelt i vores begynderguide.