Krabbetågen M1
Resten af en supernova observeret i 1054 — en død stjernes eksplosive eftermæle
Om Krabbetågen
Rest af en supernova observeret i 1054. Synlig i mørk himmel med teleskop.
Krabbetågen (M1) er resten af en supernova, der eksploderede i 1054 og blev observeret af bl.a. kinesiske astronomer, som så den lyse så kraftigt, at den var synlig om dagen i tre uger. I dag ser vi resten af den kollapsede stjerne — en hurtigt roterende pulsar i midten.
M1 ligger 6.500 lysår væk i Tyren, lige nordvest for stjernen Zeta Tauri (bæreren af hyren). Med mindre teleskoper fremstår den som en svag, aflang lysplet, men fotografisk eller i store teleskoper viser den fantastiske tråde af filamenter, der gav den dens krabbelignende navn.
Videnskaben bag Krabbetågen
En supernova-rest som Krabbetågen er de udblæste rester af en kæmpestjerne, der ved slutningen af sit liv eksploderede som supernova. Ved eksplosionen slynges stjernens materiale ud i rummet med tusindvis af kilometer i sekundet, og en kort overgang kan en enkelt supernova lyse kraftigere end en hel galakse.
I det udblæste materiale dannes tunge grundstoffer som jern og guld, der senere indgår i nye stjerner og planeter. Når du observerer Krabbetågen, ser du altså eftermælet af en stjerne — og råmaterialet til fremtidens solsystemer.
Historien bag Krabbetågen
M1 er nummer 1 i Charles Messiers berømte katalog over tåger og stjernehobe. Messier opstillede kataloget i 1700-tallets Frankrig for at hjælpe kometsøgere — han ville undgå at forveksle de faste, tågede objekter med nye kometer. Kataloget rummer i dag 110 objekter og er omdrejningspunktet for al amatørastronomi, og M1 er en af de klassiske observationer.
Hvornår kan du se Krabbetågen fra Danmark?
Krabbetågen er en supernova-rest i stjernebilledet Tyren og er bedst synlig om vinteren. I månederne december, januar, februar og marts passerer den meridianen omkring midnat — det er her, den står højest på himlen og er nemmest at finde og observere fra Danmark.
Står højt på himlen fra Danmark og når omkring 56° over horisonten — den er let at finde. Med en lysstyrke på magnitude 8.4 er Krabbetågen bedst set i et teleskop. Vælg en nat tæt på nymåne for at se de svageste detaljer, og tjek astro-vejret inden du går ud.
Sådan finder du Krabbetågen
Der findes en trin-for-trin finder-guide til Krabbetågen:
Åbn finder-guiden til Krabbetågen →Trin for trin til Krabbetågen
- Find stjernen Zeta Tauri — spidsen af Tyrens vestlige horn.
- Zeta Tauri ligger nordvest for Betelgeuse i Orion.
- Krabbetågen ligger et lille spring nordvest for Zeta Tauri.
- Den ligner en svag, uregelmæssig tågeplet — ikke en krabbe i teleskopet.
Ofte stillede spørgsmål om Krabbetågen
Hvorfor kaldes M1 for Krabbetågen?▾
De tynde gasfilamenter i tågen, set gennem et stort teleskop, fik Lord Rosse til i 1844 at tegne den, som om den havde ben — en slags krabbe.
Hvad er en pulsar?▾
En neutronstjerne, der roterer mange gange i sekundet og udsender regelmæssige radiopulser. Krabbetågens pulsar roterer ca. 30 gange i sekundet.
Er Krabbetågen let at se?▾
Den er en udfordring i små teleskoper (magnitude 8,4). På meget mørk himmel kan en 10 cm teleskop vise den som en svag, oval plet; den er dog nemmere at fotografere end at se.
Astrofotografering af Krabbetågen
Udstyr
- Kamera: Dedikeret astrokamera
- Objektiv: Teleskop 600–1500 mm
- Montering: Equatorial mount med tracking og autoguider
- Filter: UHC eller OIII-filter anbefales
- • Autoguider nødvendig
Indstillinger
Planlægning
- Bedste sæson: Vinter
- Bedste måneder: December, Januar og Februar
- Tidspunkt: mellem kl. 20 og 03
- Månefase: Undgå fuldmåne — tågen er svag
- Lysforurening: Bortle 4 eller mørkere
- Højde: Står relativt lavt fra Danmark (ca. 30°)
Hvad kan du forvente?
- Det blotte øje: Usynlig med det blotte øje
- Kameraets søger: Meget svag plet i teleskopets søger
- På billedet: Fibre af sne fra en supernovaeksplosion i 1054 — svagt men dramatisk med lang eksponering
- • Krabbetaagen er et af de sværeste mål — den kræver lang eksponering og mørk himmel.
- • Fibre af tågen er ekstremt svage — du skal bruge 3+ min eksponering pr. frame.
- • Tæt på Tyren (Aldebaran) — brug den som pejlemærke.
- • Krabbetaagen er en supernova-rest fra 1054 — kinesiske astronomer observerede den.
Læs mere om astrofotografering generelt i vores begynderguide.
Lignende deep-sky-objekter at udforske
- Slørtågen (NGC 6960)Supernova-rest · bedst sommer
- Eskimo-tågen (NGC 2392)Planetarisk tåge · bedst vinter
- Refleksionståge i Orion (M78)Stjernetåge · bedst vinter
- Slørtågen (øst) (NGC 6992)Supernova-rest · bedst sommer
- Sølvkarlklyngen (M37)Åben hob · bedst vinter
- Flammertågen (NGC 2024)Stjernetåge · bedst vinter