Spring til indhold
Klarhimmel

Krabbetågen M1

Resten af en supernova observeret i 1054 — en død stjernes eksplosive eftermæle

Type
Supernova-rest
Stjernebillede
Magnitude
8.4
Bedst synlig
Vinter
Kan ses med
Teleskop
Bedste måneder
december, januar, februar og marts
Rektascension
05t 35m
Deklination
+21° 59'
Afstand
6.500 lysår

Om Krabbetågen

Rest af en supernova observeret i 1054. Synlig i mørk himmel med teleskop.

Krabbetågen (M1) er resten af en supernova, der eksploderede i 1054 og blev observeret af bl.a. kinesiske astronomer, som så den lyse så kraftigt, at den var synlig om dagen i tre uger. I dag ser vi resten af den kollapsede stjerne — en hurtigt roterende pulsar i midten.

M1 ligger 6.500 lysår væk i Tyren, lige nordvest for stjernen Zeta Tauri (bæreren af hyren). Med mindre teleskoper fremstår den som en svag, aflang lysplet, men fotografisk eller i store teleskoper viser den fantastiske tråde af filamenter, der gav den dens krabbelignende navn.

Videnskaben bag Krabbetågen

En supernova-rest som Krabbetågen er de udblæste rester af en kæmpestjerne, der ved slutningen af sit liv eksploderede som supernova. Ved eksplosionen slynges stjernens materiale ud i rummet med tusindvis af kilometer i sekundet, og en kort overgang kan en enkelt supernova lyse kraftigere end en hel galakse.

I det udblæste materiale dannes tunge grundstoffer som jern og guld, der senere indgår i nye stjerner og planeter. Når du observerer Krabbetågen, ser du altså eftermælet af en stjerne — og råmaterialet til fremtidens solsystemer.

Sådan ser Krabbetågen ud: Forvent en meget svag, ujævn tågeplet, der er næsten usynlig uden filter. Et OIII-filter afslører tynde, trådlignende filamenter af glødende gas, der strækker sig over et større himmelområde end man umiddelbart forventer.

Historien bag Krabbetågen

M1 er nummer 1 i Charles Messiers berømte katalog over tåger og stjernehobe. Messier opstillede kataloget i 1700-tallets Frankrig for at hjælpe kometsøgere — han ville undgå at forveksle de faste, tågede objekter med nye kometer. Kataloget rummer i dag 110 objekter og er omdrejningspunktet for al amatørastronomi, og M1 er en af de klassiske observationer.

Hvornår kan du se Krabbetågen fra Danmark?

Krabbetågen er en supernova-rest i stjernebilledet Tyren og er bedst synlig om vinteren. I månederne december, januar, februar og marts passerer den meridianen omkring midnat — det er her, den står højest på himlen og er nemmest at finde og observere fra Danmark.

Står højt på himlen fra Danmark og når omkring 56° over horisonten — den er let at finde. Med en lysstyrke på magnitude 8.4 er Krabbetågen bedst set i et teleskop. Vælg en nat tæt på nymåne for at se de svageste detaljer, og tjek astro-vejret inden du går ud.

Sådan finder du Krabbetågen

Der findes en trin-for-trin finder-guide til Krabbetågen:

Åbn finder-guiden til Krabbetågen

Trin for trin til Krabbetågen

  1. Find stjernen Zeta Tauri — spidsen af Tyrens vestlige horn.
  2. Zeta Tauri ligger nordvest for Betelgeuse i Orion.
  3. Krabbetågen ligger et lille spring nordvest for Zeta Tauri.
  4. Den ligner en svag, uregelmæssig tågeplet — ikke en krabbe i teleskopet.
Tip: Resten af en supernova, som kinesiske astronomer observerede i 1054. Svag — kræver teleskop.

Ofte stillede spørgsmål om Krabbetågen

Hvorfor kaldes M1 for Krabbetågen?

De tynde gasfilamenter i tågen, set gennem et stort teleskop, fik Lord Rosse til i 1844 at tegne den, som om den havde ben — en slags krabbe.

Hvad er en pulsar?

En neutronstjerne, der roterer mange gange i sekundet og udsender regelmæssige radiopulser. Krabbetågens pulsar roterer ca. 30 gange i sekundet.

Er Krabbetågen let at se?

Den er en udfordring i små teleskoper (magnitude 8,4). På meget mørk himmel kan en 10 cm teleskop vise den som en svag, oval plet; den er dog nemmere at fotografere end at se.

Astrofotografering af Krabbetågen

ØvetKrabbetaagen (M1) er resterne af en supernovaeksplosion der blev observeret i 1054.

Udstyr

  • Kamera: Dedikeret astrokamera
  • Objektiv: Teleskop 600–1500 mm
  • Montering: Equatorial mount med tracking og autoguider
  • Filter: UHC eller OIII-filter anbefales
  • Autoguider nødvendig

Indstillinger

ISO
Gain 100–300 (dedikeret kamera)
Eksponering
30–300 sekunder pr. frame
Blænde
Teleskopets effektive blænde
Frames
150–300 lysbilleder
Kalibrering
30 darks, 30 flats, 30 bias

Planlægning

  • Bedste sæson: Vinter
  • Bedste måneder: December, Januar og Februar
  • Tidspunkt: mellem kl. 20 og 03
  • Månefase: Undgå fuldmåne — tågen er svag
  • Lysforurening: Bortle 4 eller mørkere
  • Højde: Står relativt lavt fra Danmark (ca. 30°)

Hvad kan du forvente?

  • Det blotte øje: Usynlig med det blotte øje
  • Kameraets søger: Meget svag plet i teleskopets søger
  • På billedet: Fibre af sne fra en supernovaeksplosion i 1054 — svagt men dramatisk med lang eksponering
Tips:
  • Krabbetaagen er et af de sværeste mål — den kræver lang eksponering og mørk himmel.
  • Fibre af tågen er ekstremt svage — du skal bruge 3+ min eksponering pr. frame.
  • Tæt på Tyren (Aldebaran) — brug den som pejlemærke.
  • Krabbetaagen er en supernova-rest fra 1054 — kinesiske astronomer observerede den.

Læs mere om astrofotografering generelt i vores begynderguide.

Lignende deep-sky-objekter at udforske

← Oversigt over alle deep-sky-objekter