Spring til indhold
Klarhimmel

Slørtågen NGC 6960

Tynde gasfilamenter fra en stjerne, der eksploderede for 20.000 år siden

Type
Supernova-rest
Stjernebillede
Magnitude
7.0
Bedst synlig
Sommer
Kan ses med
Teleskop
Bedste måneder
februar, marts, april og maj
Rektascension
09t 16m
Deklination
+30° 44'
Afstand
2.400 lysår

Om Slørtågen

Vestlige del af Slørtågen. Brug OIII-filter.

Slørtågen (NGC 6960 og NGC 6992) er resterne af en supernova, der eksploderede for omkring 20.000 år siden. De tynde, trådformede filamenter af glødende gas strækker sig over mere end 3° på himlen — længere end seks fuldmånediameter.

Tågen består af to hoveddele: den vestlige del (NGC 6960) med den lyse stjerne 52 Cygni i midten, og den østlige del (NGC 6992) med de mest detaljerede bueformede strukturer. Begge dele kræver OIII-filter for at ses godt.

Videnskaben bag Slørtågen

En supernova-rest som Slørtågen er de udblæste rester af en kæmpestjerne, der ved slutningen af sit liv eksploderede som supernova. Ved eksplosionen slynges stjernens materiale ud i rummet med tusindvis af kilometer i sekundet, og en kort overgang kan en enkelt supernova lyse kraftigere end en hel galakse.

I det udblæste materiale dannes tunge grundstoffer som jern og guld, der senere indgår i nye stjerner og planeter. Når du observerer Slørtågen, ser du altså eftermælet af en stjerne — og råmaterialet til fremtidens solsystemer.

Sådan ser Slørtågen ud: Forvent en meget svag, ujævn tågeplet, der er næsten usynlig uden filter. Et OIII-filter afslører tynde, trådlignende filamenter af glødende gas, der strækker sig over et større himmelområde end man umiddelbart forventer.

Historien bag Slørtågen

NGC 6960 er katalogført i New General Catalogue (NGC), der blev offentliggjort i 1888 af John Louis Emil Dreyer. Kataloget samlede alle dengang kendte stjernetåger, stjernehobe og galakser i én samlet liste på mere end 7.800 objekter — og det bruges stadig i dag som reference for deep-sky-observationer.

Hvornår kan du se Slørtågen fra Danmark?

Slørtågen er en supernova-rest i stjernebilledet Svanen og er bedst synlig om sommeren. I månederne februar, marts, april og maj passerer den meridianen omkring midnat — det er her, den står højest på himlen og er nemmest at finde og observere fra Danmark.

Står højt på himlen fra Danmark og når omkring 65° over horisonten — den er let at finde. Med en lysstyrke på magnitude 7.0 er Slørtågen bedst set i et teleskop. Vælg en nat tæt på nymåne for at se de svageste detaljer, og tjek astro-vejret inden du går ud.

Sådan finder du Slørtågen

Find stjernebilledet Svanen — se det i himmelkortet og tjek på skykortet om himlen er klar. Slørtågen er bedst synlig om sommeren.

Ofte stillede spørgsmål om Slørtågen

Hvordan finder jeg Slørtågen?

Find den klare stjerne 52 Cygni i Svanen — den vestlige del (NGC 6960) løber lige igennem den. Den østlige del (NGC 6992) ligger 1,5° mod øst.

Hvilket udstyr skal jeg bruge?

Et OIII-filter er uundværligt. En kikkert kan ane den som en svag, diffus stribe. Et teleskop med 15 cm+ og OIII-filter afslører de tynde filamenter.

Hvornår er Slørtågen bedst synlig?

Om sommeren (juli–september), hvor Svanen står højst. Slørtågen kan ses sammen med Nordamerika-tågen i den samme aften.

Lignende deep-sky-objekter at udforske

← Oversigt over alle deep-sky-objekter