Spring til indhold
Klarhimmel

Dobbeltstjernen i Perseus NGC 869

To blændende stjernehobe side om side — et af himlens skønneste kikkert-syn

Type
Åben hob
Stjernebillede
Magnitude
4.3
Bedst synlig
Efterår
Kan ses med
Kikkert
Bedste måneder
november, december, januar og februar
Rektascension
03t 29m
Deklination
+57° 09'
Afstand
7.500 lysår

Om Dobbeltstjernen i Perseus

Del af den berømte Dobbeltklynge sammen med NGC 884. Over 300 stjerner.

Dobbeltstjernen i Perseus (NGC 869 og NGC 884) er to åbne stjernehobe, der ligger side om side på himlen, omkring 7.500 lysår væk. De er kendt siden oldtiden og har fået navnet 'Dobbeltstjernen' — selvom de ikke er én stjerne, men to enorme, lysende stjernesværme.

De to hobe udgør sammen et af de flotteste syn, man kan få i en kikkert: to tætte klynger af blåhvite stjerner, der står som tvillinge-øer i Mælkevejen. Et absolut must-see, især om efteråret, når Perseus står højt på himlen.

Videnskaben bag Dobbeltstjernen i Perseus

En åben hob som Dobbeltstjernen i Perseus er en løs gruppe af oftest unge stjerner, der er født af den samme enorme gassky og derfor bevæger sig sammen gennem rummet. Stjernerne er typisk få hundrede millioner år gamle — unge sammenlignet med Solen, der er 4,6 milliarder år.

Åbne hobe opløses med tiden: Tyngdekraften binder stjernerne løst sammen, og møder med andre stjerner og gasskyer river langsomt hoben fra hinanden over et par hundrede millioner år. Når du kigger på Dobbeltstjernen i Perseus, ser du altså en hob, der er på vej til at sprede sig ud i Mælkevejen.

Sådan ser Dobbeltstjernen i Perseus ud: Forvent en klynge af klare stjerner, der i kikkert kan minde om en lille sværm af lysprikker. Åbne hobe viser ofte en blanding af blåhvide unge stjerner og enkelte varmere, orange stjerner — og de fylder typisk et lille kikkert- eller teleskopsynsfelt.

Historien bag Dobbeltstjernen i Perseus

NGC 869 er katalogført i New General Catalogue (NGC), der blev offentliggjort i 1888 af John Louis Emil Dreyer. Kataloget samlede alle dengang kendte stjernetåger, stjernehobe og galakser i én samlet liste på mere end 7.800 objekter — og det bruges stadig i dag som reference for deep-sky-observationer.

Hvornår kan du se Dobbeltstjernen i Perseus fra Danmark?

Dobbeltstjernen i Perseus er en åben hob i stjernebilledet Perseus og er bedst synlig om efteråret. I månederne november, december, januar og februar passerer den meridianen omkring midnat — det er her, den står højest på himlen og er nemmest at finde og observere fra Danmark.

Ligger så langt nordpå, at den er cirkumpolær fra Danmark og aldrig går ned under horisonten. Med en lysstyrke på magnitude 4.3 er Dobbeltstjernen i Perseus et fint mål for en almindelig kikkert. Vælg en nat tæt på nymåne for at se de svageste detaljer, og tjek astro-vejret inden du går ud.

Sådan finder du Dobbeltstjernen i Perseus

Der findes en trin-for-trin finder-guide til Dobbeltstjernen i Perseus:

Åbn finder-guiden til Dobbeltstjernen i Perseus

Trin for trin til Dobbeltstjernen i Perseus

  1. Find stjernebilledet Perseus — let at kende på stjernen Mirfak og den buede kæde af stjerner.
  2. Kig på linjen fra Cassiopeias W ned mod Perseus' hoved (Mirfak).
  3. Halvvejs mellem Cassiopeia og Mirfak ligger to tætte stjernehobe side om side.
  4. Med det blotte øje ligner de en enkelt svag, lysende plet — kikkert viser to vrimlende hobe.
Tip: To klynger i samme synsfelt er et af kikkertens smukkeste syn på vinterhimlen.

Ofte stillede spørgsmål om Dobbeltstjernen i Perseus

Hvordan finder jeg Dobbeltstjernen i Perseus?

Find stjernebilledet Cassiopeia, og kig ca. 7 grader mod øst-sydøst fra den — der ligger Perseus og Dobbeltstjernen, lige øst for hjertet af stjernebilledet.

Er Dobbeltstjernen let at se?

Ja, det er et af de nemmeste og flotteste deep-sky-objekter. En god kikkert viser begge hobe tydeligt som to tætte klynger, og med det blotte øje kan de anes som to svage pletter.

Er NGC 869 og NGC 884 i virkeligheden tæt på hinanden?

Ja, de ligger kun et par hundrede lysår fra hinanden og er sandsynligvis dannet af samme gassky, omkring 7.500 lysår fra os. De er derfor ikke bare en optisk, men en fysisk dobbelthob.

Astrofotografering af Dobbeltstjernen i Perseus

BegynderDobbeltstjernen (NGC 869/884) er to åbne stjernehobe der ligger tæt på hinanden i Perseus.

Udstyr

  • Kamera: Systemkamera eller DSLR
  • Objektiv: Vidvinkel 50–200 mm (hobene er store)
  • Montering: Stativ med sporingsenhed

Indstillinger

ISO
ISO 800–1600
Eksponering
30–120 sekunder pr. frame
Blænde
f/2.8–f/4
Frames
30–80 lysbilleder

Planlægning

  • Bedste sæson: Efterår
  • Bedste måneder: September, Oktober og November
  • Tidspunkt: mellem kl. 21 og 03
  • Månefase: Undgå fuldmåne
  • Lysforurening: Bortle 5 eller mørkere
  • Højde: Højt på efterårshimlen fra Danmark

Hvad kan du forvente?

  • Det blotte øje: To svage pletter synlige med det blotte øje
  • Kameraets søger: Tætte klynger af stjerner synlige i søgeren
  • På billedet: To smukke åbne stjernehobe med hundreder af stjerner
Tips:
  • Dobbeltstjernen (Perseus-dobbeltstjernen) er to åbne hob der ligger tæt på hinanden.
  • Brug 50–100 mm for at få begge hob med i ét billede.
  • Hobene er så lyse at de kan fotograferes med korte eksponeringer.
  • Perseus ligger tæt på Mælkevejen — inkluder støvskyerne for et flot billede.

Læs mere om astrofotografering generelt i vores begynderguide.

Lignende deep-sky-objekter at udforske

← Oversigt over alle deep-sky-objekter