Elliptiske galakser er glatte, runde eller ovale galakser uden synlig struktur. De indeholder primært ældre stjerner og har meget lidt interstellar gas — der dannes næsten ingen nye stjerner i dem.
Kæmpe elliptisk galakse i Virgohoblen, 55 millioner lysår væk
Den lysstærkeste galakse i Virgohoblen
Stor elliptisk galakse med et supermassivt sort hul på 4,5 milliarder solmasser
En af de største kendte elliptiske galakser, 300+ millioner lysår væk
Elliptiske galakser er glatte, runde eller ovale galakser uden den dramatiske struktur vi ser i spiralgalakser. De spænder fra små dværggalakser med få millioner stjerner til kæmpe elliptiske galakser med billioner af stjerner. De fleste store elliptiske galakser findes i centrum af galaksehobe.
I modsætning til spiralgalakser har elliptiske galakser meget lidt interstellar gas og støv. Det betyder at stjernedannelsen for længst er stoppet — disse galakser består primært af ældre, røde og gule stjerner. De ser derfor varme og gullige ud i teleskoper, i modsætning til spiralgalaksernes kølige, blå spiralarmer.
De store elliptiske galakser er sandsynligvis dannet gennem sammensmeltning af flere mindre galakser over milliarder af år. Når to spiralgalakser kolliderer, kan de blive til en enkelt elliptisk galakse — en proces der allerede er i gang mellem Mælkevejen og Andromeda.
Elliptiske galakser har en bredere fordeling af stjerne-hastigheder end spiralgalakser — stjernerne bevæger sig i tilfældige baner i stedet for at rotere i en skive. Det er derfor de ser glatte og strukturløse ud.
De største elliptiske galakser (supergigantiske) findes altid i centrum af tætte galaksehobe. Her har de vokset ved at 'spise' mindre nabolag-galakser gennem galaktisk kannibalisme.
M87's centrum indeholder et supermassivt sort hul på ca. 6,5 milliarder solmasser — et af de største kendte. Det blev det første sort hul der direkte blev fotograferet af Event Horizon Telescope i 2019.
Elliptiske galakser mangler en galaktisk skive og har derfor ikke den differentierede rotation vi ser i spiralgalakser. I stedet roterer hele galaksen langsomt, og stjernerne bevæger sig i tilfældige retninger.
De har ikke nok interstellar gas og støv til at danne nye stjerner og spiralarmer. Uden frisk gas er der intet materiale der kan komprimeres og udløse stjernedannelse — og uden stjernedannelse er der ingen lyse, blå stjerner der kan markere spiralarmer.
Ja, generelt. De store elliptiske galakser blev dannet tidligt i universets historie og har 'brændt deres lager' af gas. Spiralgalakser har stadig gas og danner nye stjerner, så de er mere 'levende'.
Når to spiralgalakser kolliderer, kan de blive til en enkelt elliptisk galakse. Stjernerne kolliderer ikke (de er for langt fra hinanden), men gas og støv komprimeres og udløser en stjernedannelseeksplosion. Mælkevejen og Andromeda vil kollidere om ca. 4 milliarder år.