Spiralgalakser
Spiralgalakser er universets mest iøjnefaldende objekter — lysende skiver med spiralarmer der drejer ud fra en central kerne. Mælkevejen er en spiralgalakse, og de fleste af de galakser du kan se med et teleskop er også spiraler.
Karakteristika
- Flat, roterende skive med spiralarmer
- Central kerne af ældre, gule stjerner
- Spiralarmerne indeholder unge, blå stjerner og stjernedannelsesområder
- Rig på interstellær gas og støv
- Typisk 10.000–100.000 lysår i diameter
Kendte eksempler
Mælkevejen
Vores egen galakse — en Bc-spiral med stang (SBbc)
Andromeda (M31)
Nærmeste store spiralgalakse, 2,5 millioner lysår væk
Sneglegalaksen (M51)
Tekstbogeksempel på en spiralgalakse med tydelige arme
M63 (Solsikkengalaksen)
Flocculent spiral med korte, fragmenterede arme
Spiralgalakser er galakser med en flat, roterende skive og spiralarmer der strækker sig ud fra en central kerne. De udgør omkring 60 % af alle galakser vi kender, og de er hjemsted for de fleste stjerner i universet. Vores egen Mælkevej er en spiralgalakse med en stang gennem centret — en såkaldt spiralgalakse med stang (SB).
Spiralarmene er ikke faste strukturer der roterer som et hjul — de er bølger af tættere gas og støv der bevæger sig gennem skiven. Når gas passerer gennem en spiralarm, komprimeres den, og det udløser stjernedannelse. Derfor ser spiralarmene lyse og blå ud — de er fulde af unge, massive stjerner der kun lever i millioner af år.
Den centrale kerne består primært af ældre, gule og røde stjerner, og de fleste spiralgalakser har et supermassivt sort hul i centret. I Mælkevejen vejer dette sort hul ca. 4 millioner gange Solens masse — det vi kalder Sagittarius A*.
Videnskaben bag spiralgalakser
Spiralgalakser roterer hurtigere end deres synlige masse burde tillade — det er et af de stærkeste beviser for mørk stof. Uden mørkt stof ville spiralgalakserne flyve fra hinanden.
De ydre dele af spiralgalakser roterer langsommere end de indre (differential rotation), og dette skaber den spirale struktur over tid gennem bølgedynamik.
Stjernedannelsen i spiralarmene drives af kompressionsbølger — når en spiralarm passerer gennem en gasregion, udløser den en stjernedannelseseksplosion der varer i nogle få millioner år.
Spiralgalakser kan klassificeres efter hvor tæt spiralarmerne er (Sa = tætte, Sc = åbne) og om de har en stang gennem centret (SB). Mælkevejen er en SBbc — en mellemting mellem en B og en C spiral med stang.
Sådan observerer du spiralgalakser
- Find M31 (Andromeda) med det blotte øje på en mørk efterårsvinter-aften
- Brug en kikkert for at se spiralarmene og de to satellitgalakser M32 og M110
- Et teleskop på 150 mm+ kan vise M51's spiralarmer og den spiralgalakse den interagerer med
- Søg efter M33 (Triangulum) — en afstandsspiral der er sværere at se men meget flot i kikkert
Ofte stillede spørgsmål om spiralgalakser
Hvorfor har spiralgalakser spiralarmer?▾
Spiralarmene er bølger af tættere gas og støv der bevæger sig gennem galakseskiven — ikke faste strukturer. De opstår på grund af galakkens rotation og tyngdekraft, og de udløser stjernedannelse når de komprimerer interstellar gas.
Er Mælkevejen en spiralgalakse?▾
Ja — Mælkevejen er en spiralgalakse med stang (SBbc). Vi bor ca. 26.000 lysår fra centret, i en af spiralarmene der hedder Orionsporet.
Kan jeg se spiralgalakser fra Danmark?▾
Ja! Andromeda (M31) er synlig med det blotte øje, og Sneglegalaksen (M51), M33 og mange flere kan ses med kikkert eller teleskop. Se deep-sky-objekter-siden for en komplet liste.
Andre galaksetyper at udforske
- Elliptiske galakserHubble: E0 til E7 (0 = rund, 7 = meget langstrakt)
- Irregulære galakserHubble: Irr I, Irr II (Ikke i Hubble-sekvensen)
- DværggalakserHubble: dE, dSph, dIrr (ikke i Hubble-sekvensen)
- Aktive galakser og QSO'erHubble: Seyfert, LINER, BL Lac, quasar, blazar