Dværggalakser er de mindste galakser — nogle har kun få millioner stjerner. De fleste er svage og vanskelige at opdage, men de er enormt vigtige for at forstå universets opbygning.
Satellitgalakse til Mælkevejen der bliver ædt af os — kun 70.000 lysår væk
En af de fjerneste kendte dværggalakser, 260.000 lysår væk
En af de mindste kendte galakser — kun ca. 1.000 lysår i diameter
Dværggalakse i Lokalgruppen, tæt på Andromeda
Dværggalakser er de mindste galakser i universet. Mens store spiralgalakser som Mælkevejen har hundredvis af milliarder stjerner, har dværggalakser typisk kun få millioner til få milliarder. Nogle af de mindste kendte dværggalakser har færre stjerner end nogle stjernebobler i vores egen galakse.
Trods deres lille størrelse er dværggalakser enormt vigtige. De er de mest almindelige type galakse i universet, og ifølge teorier om mørkt stof bør der være langt flere dværggalakser end vi kan se. Manglen på observerede dværggalakser er et af de store åbne spørgsmål i astrofysikken — det såkaldte 'dværggalakseproblem'.
Mange dværggalakser er satellitgalakser til større galakser. Mælkevejen har mindst 50 kendte dværgsatellitter, og nogle af dem — som Sagittarius Dwarf Elliptical — er i færd med at blive ædt af vores galakse gennem tyngdekraftig interaktion.
Dværggalakser er de bedste steder at søge efter mørkt stof. De har et meget højt forhold mellem mørkt stof og synlig stof — nogle dværggalakser er næsten udelukkende mørkt stof med få stjerner.
Sagittarius Dwarf Elliptical er i færd med at blive ødelagt af Mælkevejens tyngdekraft. En lang 'strøm' af stjerner strækker sig nu halvt rundt om Mælkevejen som et bevis på denne kollision.
Dværggalakser kan give os fingerpeg om universets tidlige historie. Da de er små og gamle, indeholder de information om hvordan de første galakser så ud og hvordan de udviklede sig.
Ifølge LCDM-modellen (Lambda Cold Dark Matter) bør der være hundredvis af dværgsatellitter til Mælkevejen — men vi har kun fundet ca. 50. Dette 'dværggalakseproblem' kan skyldes at mange er for svage til at opdage, eller at vores teorier skal justeres.
Vi kender mindst 50 dværgsatellitter, men der kan være langt flere vi endnu ikke har opdaget. Nogle er så svage at de kun kan ses på lange eksponeringer.
Ifølge teorier om mørkt stof burde der være langt flere dværggalakser end vi observerer. Vi har kun fundet ca. 50 af Mælkevejens satellitter, men modellerne forudsiger hundredvis. Det kan skyldes manglende observationer eller problemer med vores teorier.
De fleste er for svage til at ses. SagDEG kan ses med store teleskoper, og NGC 185 kan ses med mellemstore teleskoper. Men det kræver mørk himmel og tålmodighed.