Dværggalakser
Dværggalakser er de mindste galakser — nogle har kun få millioner stjerner. De fleste er svage og vanskelige at opdage, men de er enormt vigtige for at forstå universets opbygning.
Karakteristika
- Meget små — fra få tusind til få milliarder stjerner
- Ofte svage og vanskelige at opdage
- Mange er runde eller elliptiske (dSph)
- Nogle er irregulære med stjernedannelse (dIrr)
- Oftest satellitgalakser til større galakser
Kendte eksempler
Sagittarius Dwarf Elliptical (SagDEG)
Satellitgalakse til Mælkevejen der bliver ædt af os — kun 70.000 lysår væk
Canes Venatici I
En af de fjerneste kendte dværggalakser, 260.000 lysår væk
Segue 1
En af de mindste kendte galakser — kun ca. 1.000 lysår i diameter
NGC 185
Dværggalakse i Lokalgruppen, tæt på Andromeda
Dværggalakser er de mindste galakser i universet. Mens store spiralgalakser som Mælkevejen har hundredvis af milliarder stjerner, har dværggalakser typisk kun få millioner til få milliarder. Nogle af de mindste kendte dværggalakser har færre stjerner end nogle stjernebobler i vores egen galakse.
Trods deres lille størrelse er dværggalakser enormt vigtige. De er de mest almindelige type galakse i universet, og ifølge teorier om mørkt stof bør der være langt flere dværggalakser end vi kan se. Manglen på observerede dværggalakser er et af de store åbne spørgsmål i astrofysikken — det såkaldte 'dværggalakseproblem'.
Mange dværggalakser er satellitgalakser til større galakser. Mælkevejen har mindst 50 kendte dværgsatellitter, og nogle af dem — som Sagittarius Dwarf Elliptical — er i færd med at blive ædt af vores galakse gennem tyngdekraftig interaktion.
Videnskaben bag dværggalakser
Dværggalakser er de bedste steder at søge efter mørkt stof. De har et meget højt forhold mellem mørkt stof og synlig stof — nogle dværggalakser er næsten udelukkende mørkt stof med få stjerner.
Sagittarius Dwarf Elliptical er i færd med at blive ødelagt af Mælkevejens tyngdekraft. En lang 'strøm' af stjerner strækker sig nu halvt rundt om Mælkevejen som et bevis på denne kollision.
Dværggalakser kan give os fingerpeg om universets tidlige historie. Da de er små og gamle, indeholder de information om hvordan de første galakser så ud og hvordan de udviklede sig.
Ifølge LCDM-modellen (Lambda Cold Dark Matter) bør der være hundredvis af dværgsatellitter til Mælkevejen — men vi har kun fundet ca. 50. Dette 'dværggalakseproblem' kan skyldes at mange er for svage til at opdage, eller at vores teorier skal justeres.
Sådan observerer du dværggalakser
- Dværggalakser er ekstremt svære at se — de fleste kræver store teleskoper
- SagDEG kan ses som en svag plet med teleskoper på 300 mm+
- NGC 185 kan ses med mellemstore teleskoper i Cassiopeia
- De fleste dværggalakser er kun synlige på lange eksponeringer
Ofte stillede spørgsmål om dværggalakser
Hvor mange dværggalakser har Mælkevejen?▾
Vi kender mindst 50 dværgsatellitter, men der kan være langt flere vi endnu ikke har opdaget. Nogle er så svage at de kun kan ses på lange eksponeringer.
Hvad er dværggalakseproblemet?▾
Ifølge teorier om mørkt stof burde der være langt flere dværggalakser end vi observerer. Vi har kun fundet ca. 50 af Mælkevejens satellitter, men modellerne forudsiger hundredvis. Det kan skyldes manglende observationer eller problemer med vores teorier.
Kan jeg se dværggalakser fra Danmark?▾
De fleste er for svage til at ses. SagDEG kan ses med store teleskoper, og NGC 185 kan ses med mellemstore teleskoper. Men det kræver mørk himmel og tålmodighed.
Andre galaksetyper at udforske
- SpiralgalakserHubble: Sa, Sb, Sc (SAB, SBa, SBb, SBc for spiralgalakser med stænger)
- Elliptiske galakserHubble: E0 til E7 (0 = rund, 7 = meget langstrakt)
- Irregulære galakserHubble: Irr I, Irr II (Ikke i Hubble-sekvensen)
- Aktive galakser og QSO'erHubble: Seyfert, LINER, BL Lac, quasar, blazar