Hvide dværgstjerner er den kompakte efterladenskab af døende stjerner som Solen. De er ekstremt tætte — en teskefuld vejer ca. 5 ton — og køler langsomt ned over milliarder af år.
Den mest kendte hvide dværg — en af Sirius' to komponenter, 8,6 lysår væk
Hvid dværg i dobbeltsystemet Procyon, 11,4 lysår væk
Hvid dværg i et triple stjernesystem, 16,3 lysår væk
Hvide dværgstjerner er den sidste fase for de fleste stjerner i universet — inklusive Solen. Når en stjerne som Solen har brændt sit brændstof op og kastet sine ydre lag af sig som en planetarisk tåge, er det der er tilbage en ekstremt kompakt kerne af kulstof og ilt. Denne kerne er en hvid dværg.
Hvide dværgstjerner er utroligt tætte. En typisk hvid dværg har Solens masse presset ned i en størrelse svarende til Jorden. Det betyder at en teskefuld af en hvid dværg vejer ca. 5 ton — hundredvis af gange tungere end det samme volumen jord. Denne tæthed holder stjernen oppe gennem elektronisk degenereringstryk.
Hvide dværgstjerner producerer ikke ny energi — de er kun varme fra deres tidligere liv. Over milliarder af år køler de langsomt ned og bliver til 'sorte dværge' — sorte, kolde kerner der er usynlige for øjet. Da universet endnu ikke er gammelt nok, eksisterer der ingen sorte dværge endnu.
Hvide dværgstjerner er ekstremt kompakte. Hvis du kunne samle en spiseskefuld af en hvid dværg og bringe den til Jorden, ville den veje ca. 5 ton — tungere end en elefant.
Når en hvid dværg i et dobbeltsystem suger materiale fra sin nabo, kan den eksplodere som en type Ia supernova. Disse supernovaer er så ens at de bruges som 'standardlys' til at måle afstande i universet — og de opdagede at universet udvider sig accelererende.
Hvide dværgstjerner kan kristallisere. Når de køler ned, danner deres kerne sig til en kæmpe krystal af kulstof og ilt. Solen vil til sidst blive en sådan 'diamant-dværg' om ca. 50 billioner år.
Jordens tyngdekraft ville overfladen af en hvide dværg have en 'fladtrykt' form og en ekstremt kraftig tyngdekraft — ca. 100.000 gange Jordens. At stå på en hvid dværg ville øjeblikkelig knuse ethvert kendt materiale.
Ja. Om ca. 5 milliarder år vil Solen udvide sig til en rød kæmpe, kaste sine ydre lag af sig som en planetarisk tåge, og efterlade en hvid dværg på ca. 55 % af Solens nuværende masse.
Betegnelsen 'hvid dværg' blev brugt fordi de ser lille og svag ud sammenlignet med normale stjerner. I dag ved vi at de er ekstremt kompakte og tætte — ikke 'små' i den forstand.
Ja, men det kræver et teleskop. Sirius B er en hvid dværg i dobbeltsystemet Sirius, men den er langt svagere end Sirius A. I et teleskop kan den ses som en meget svag stjerne nær den lysende Sirius.