Røde kæmpestjerner er kæmpestore stjerner der er kølet ned og udvidet til enorme størrelser. Betelgeuse i Orion er en af de mest kendte — den ville fylde hele Solsystemet hvis den erstattede Solen.
En af de største og lyseste røde kæmpestjerner synlige med det blotte øje
Den røde stjerne i Tyrens øje, 65 lysår væk
Rød superkæmpe i Skorpionens hjerte, 550 lysår væk
En variabel rød kæmpe der skifter lysstyrke med ca. 7 måneders mellemrum
Røde kæmpestjerner er stjerner der er ved at afslutte deres liv. Når en stjerne som Solen har brændt sit brintbrændstof op i kernen, udvider den sig til en rød kæmpe og køler ned på overfladen. Det får den til at se rød ud og vokse til enorm størrelse — en rød kæmpe kan være hundredvis af gange større end Solen.
Betelgeuse i Orions skulder er den mest berømte røde kæmpestjerne. Hvis den erstattede Solen, ville den fylde hele Solsystemet og nå ud til Mars' bane. Betelgeuse er kun ca. 700 lysår væk og er en af de lyseste stjerner på nattehimlen, selvom den kun lyser med ca. 125.000 gange Solens lysstyrke — det er overfladearealet der gør forskellen.
Røde kæmpestjerner er variable — de pulserer i størrelse og lysstyrke over uger til måneder. Mira (o Ceti) er det klassiske eksempel: den varierer så meget i lysstyrke at den synlige magnitude skifter med 8 størrelsesklasser — fra at være synlig med det blotte øje til at kræve et teleskop.
Når en stjerne som Solen bliver en rød kæmpe, skubber den sine ydre lag ud i rummet. Disse lag danner en planetarisk tåge — et smukt skue af oplyst gas der varer i kun nogle få titusind år.
Betelgeuse er så stor at dens ydre lag ikke er faste — stjernen 'puster' og taber masse i kraftige stjernvinde. Den taber materiale svarende til Solens masse ca. hvert 10.000 år.
Når en tung rød kæmpe når enden af sit liv, kan den eksplodere som en supernova og efterlade enten en neutronstjerne eller et sort hul.
Røde kæmpestjerner er vigtige for kosmologien fordi de fungerer som 'standardlys' til at måle afstande i universet — deres lysstyrke er direkte relateret til deres farve og pulseration.
Ja. Om ca. 5 milliarder år vil Solen bruge sit brintbrændstof op og udvide sig til en rød kæmpe. Den vil nå til Jorden og måske Venus, men vil ikke nå Mars. Derefter kaster den sine ydre lag af sig og bliver til en hvid dværg.
De har en lavere overfladetemperatur end Solen (ca. 3.000-4.000 K versus Solens 5.800 K). Ifølge Planck's strålingslov udsender køligere objekter mest lys i længere bølgelængder — rødt og infrarødt lys.
Ja! Betelgeuse i Orion er tydelig med det blotte øje om vinteren. Aldebaran i Tyren ses også hele året. Begge er lette at finde og har en tydelig rødlig/orange farve.