Aftenstjernen — det klareste objekt på nattehimlen efter Månen
Venus er 108 mio. km fra Solen med en diameter på 12.104 km (0,95 × Jorden). Nej, den er ikke synlig på aftenhimlen fra Danmark lige nu — den står enten under horisonten eller for tæt på Solen. Se synlighedsprognosen og årskalenderen herunder for de perioder, hvor den vender tilbage.
Se hele aftenhimlen fra Odense — hvad kan du se i nat i Odense?
Venus er ikke godt synlig lige nu.
Næste gode vindue: Bedste synlighed: morgenlige elongation — 3. januar (om 47 dage)
Synligheds-perioderne varierer fra planet til planet — se hele året for de præcise datoer.
Venus er det klareste punkt på himlen efter Solen og Månen. Dens tætte, skyede atmosfære reflekterer sollyset så effektivt, at den kan ses selv i tusmørket og indimellem i dagslys. Derfor kaldes den også aftenstjernen eller morgenstjernen.
Venus er Jorden nabo og omtrent på størrelse med vores planet. Den skifter mellem at være aftenstjerne og morgenstjerne med nogle måneders mellemrum, og når den er på sit klareste, kan den kaste synlig skygge på mørke steder.
Venus har en ekstremt tæt atmosfære, der skaber en drivhuseffekt, der gør overfladen varm nok til at smelte bly — ca. 465 °C. Trods denne varme ligner Venus Jorden i størrelse og masse, og den har længe været kaldt 'Jordens tvilling'. Forskellen er den kvælende atmosfære, der består af 96,5 % kuldioxid med et tryk på 90 gange Jordens.
Historisk har Venus spillet en vigtig rolle i navigation og tidsregning. Romerne opkaldte den efter kærlighedsgudinden, fordi den er den lyseste 'stjerne' ved solnedgang. I dag er Venus et mål for både amatør-observationer og rummissioner — den japanske Akatsuki-sonde kredser om Venus og studerer dens atmosfære.
Bedste tidspunkt: I aften-/morgenstjerneperioderne, der varer flere måneder ad gangen.
Se hele årets begivenheder for Venus: oppositioner, elongations, konjunktioner og aften-/morgenstjerne-perioder med præcise datoer.
Se Venus i 2026 →Kræver: Bare øje
Venus er den nemmeste planet at finde — når den er synlig, er den det klareste punkt på himlen efter Månen. Den eneste udfordring er at vide, om den lige nu er aften- eller morgenstjerne.
Du skal bruge: Bare øje. Bedste tidspunkt: I aften-/morgenstjerneperioderne, der varer flere måneder ad gangen.
Venus skifter mellem perioder som aftenstjerne (mod vest efter solnedgang) og morgenstjerne (mod øst før solopgang). Hver periode varer flere måneder.
I aftenstjerneperioden er Venus det allerførste lys efter Solen er gået ned — lysende hvidgult, lavt mod vest. Du kan ikke misse den.
I morgenstjerneperioden er Venus den klareste prik mod øst, længe før de andre stjerner forsvinder i daggryet.
Med en kikkert på stativ kan du se, at Venus har faser som Månen — fra tynd segl til næsten fuld skive, afhængigt af hvor den er på sin bane.
Når Venus er på sit klareste, kan den ses med det blotte øje midt på dagen, hvis du kender den præcise retning — nemmest med en kikkert.
Venus' højde over horisonten varierer med årstiden. De højeste aftenstjerner kommer i foråret, de højeste morgenstjerner i efteråret.
Omkring en måned før og en måned efter Venus passerer mellem Jorden og Solen, når den sin maksimale lysstyrke og kan kaste synlig skygge på mørke steder.
Venus er så lysstærk og står så tæt på Solen, at den i perioder er det første 'lys' der dukker op efter solnedgang — og derfor ligner en stjerne, selvom den er en planet.
Morgenstjernen er planeten Venus. Når Venus står vest for Solen, går den op før Solen og lyser klart på morgenhimlen — derfor kaldes den morgenstjerne. På samme måde kaldes den aftenstjerne, når den i andre perioder står øst for Solen og ses efter solnedgang.
Venus skifter mellem aftenstjerne og morgenstjerne i cyklusser på omkring 18 måneder. I hver periode er den synlig i månedsvis ad gangen, og nogle uger er den ekstraordinar klare.
Når Venus er på sit klareste, kan den faktisk ses med det blotte øje i dagslys — hvis man ved præcis hvor man skal kigge. Det er nemmest med kikkert.
Venus har en diameter på 12.104 km — næsten identisk med Jorden (95 %). Derfor kaldes den ofte 'Jordens tvilling'. Men trods størrelsesligheden er overfladen 465 °C på grund af en tyk drivhusatmosfære.