Spring til indhold
Klarhimmel

Vindmøllegalaksen M101

En af de største spiralgalakser på himlen — set fra oven med åbne, luftige spiralarme

Type
Galakse
Stjernebillede
Magnitude
7.9
Bedst synlig
Forår
Kan ses med
Kikkert
Bedste måneder
april, maj, juni og juli
Rektascension
14t 03m
Deklination
+54° 21'
Afstand
21 mio. lysår

Om Vindmøllegalaksen

Stor spiralgalakse set fra oven. Synlig i kikkert på mørke nætter.

Vindmøllegalaksen (M101) er en kæmpe spiralgalakse i Store Bjørn, omkring 21 millioner lysår væk. Med en diameter på over 170.000 lysår er den næsten dobbelt så stor som Mælkevejen — og set fra oven afslører den store, åbne spiralarme, der har givet den dens kælenavn.

M101 er en af de mest fotogene galakser på himlen, men den er også en udfordring at observere, fordi lyset er fordelt over et stort område. Fra Danmark kan den ses i en kikkert på mørke nætter som en stor, svag, rund tågeplet — og et teleskop under god himmel kan ane dens spiralstruktur.

Videnskaben bag Vindmøllegalaksen

En galakse som Vindmøllegalaksen er en ø af stjerner, gas, støv og mørkt stof, holdt sammen af tyngdekraften. De fleste galakser indeholder milliarder af stjerner, og i midten af de fleste ligger et supermassivt sort hul. Galaksernes form spænder fra flade spiraler til runde ellipser og uregelmæssige klumper.

Set fra Jorden ser vi Vindmøllegalaksen ikke, som den er i dag, men som den var for tusindvis eller millioner af år siden — lyset har nemlig brugt den tid på at nå frem til os. At kigge ud i rummet er derfor også at kigge tilbage i tiden.

Sådan ser Vindmøllegalaksen ud: Forvent en svag, aflang tågeplet — ofte med et lysere centrum og tynde, udviskede spiralarme, hvis himlen er mørk nok og teleskopet stort nok. Galakser viser sjældent farver; de fremstår grålige og er blandt de mest udfordrende deep-sky-objekter at få øje på.

Historien bag Vindmøllegalaksen

M101 er nummer 101 i Charles Messiers berømte katalog over tåger og stjernehobe. Messier opstillede kataloget i 1700-tallets Frankrig for at hjælpe kometsøgere — han ville undgå at forveksle de faste, tågede objekter med nye kometer. Kataloget rummer i dag 110 objekter og er omdrejningspunktet for al amatørastronomi, og M101 er en af de klassiske observationer.

Hvornår kan du se Vindmøllegalaksen fra Danmark?

Vindmøllegalaksen er en galakse i stjernebilledet Store Bjørn og er bedst synlig om foråret. I månederne april, maj, juni og juli passerer den meridianen omkring midnat — det er her, den står højest på himlen og er nemmest at finde og observere fra Danmark.

Står højt på himlen fra Danmark og når omkring 88° over horisonten — den er let at finde. Med en lysstyrke på magnitude 7.9 er Vindmøllegalaksen et fint mål for en almindelig kikkert. Vælg en nat tæt på nymåne for at se de svageste detaljer, og tjek astro-vejret inden du går ud.

Sådan finder du Vindmøllegalaksen

Find stjernebilledet Store Bjørn — se det i himmelkortet og tjek på skykortet om himlen er klar. Vindmøllegalaksen er bedst synlig om foråret.

Ofte stillede spørgsmål om Vindmøllegalaksen

Hvorfor hedder M101 Vindmøllegalaksen?

Fordi dens store, åbne spiralarme minder om vingerne på en vindmølle, når galaksen ses fra oven. Det er en af de mest ikoniske 'face-on'-galakser på himlen.

Kan man se spiralarmene i M101?

I et lille teleskop under alm. himmel ses kun den runde, diffuse plet. Under meget mørk himmel kan en 20 cm+ teleskop ane spiralarmene — men de kommer bedst til sin ret fotografisk.

Hvornår er M101 bedst synlig?

Om foråret (marts–maj), hvor Store Bjørn står højt. M101 ligger lige nordvest for den klare stjerne Alkaid i Store Vogns håndtag.

Lignende deep-sky-objekter at udforske

← Oversigt over alle deep-sky-objekter