Krater på Månens forside
Månen er lige nu 47 % oplyst (første kvartal). Den markerede prik viser, hvor Censorinus ligger.
Censorinus er et af de mindste, men lyseste kratere på Månen. Det er kun 4 km i diameter.
Dens aluminium-rige materialer gør den til en af de mest reflekterende overflader på Månen.
Censorinus ser ud som en lys stjerne på måneoverfladen.
Censorinus står bedst frem i den tiltagende segl, omkring 6 dage efter nymåne. Kigger du tidligere eller senere i månecyklussen, kan skyggerne enten mangle helt (ved fuldmåne) eller være så lange, at formationen ligger i mørke. Brug månekalenderen til at finde den rette aften.
Censorinus ses bedst i den tiltagende segl, omkring 6 dage efter nymåne. Det er nemmest at finde formationen, når sollyset falder skråt ind nær terminatorlinjen, så skyggerne afslører terrænets højdeforskelle.
Censorinus kræver et teleskop med lidt forstørrelse for at vise sig fra sin bedste side, men belønner med detaljer i klasse for sig.
Censorinus ligger ved 3.3° sydlig bredde og 32.6° østlig længde på Månens synlige side. Prikken på månedisken herover viser præcis, hvor formationen befinder sig.