Astronomi-leksikon

Små klippefyldte himmellegemer, der kredser om Solen. Mest talrige i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter.

Afstanden mellem Jorden og Solen, ca. 150 millioner km. Bruges til at måle afstande i solsystemet.

Fotografering af himmellegemer og nattehimlen. Kræver ofte lang eksponeringstid og specielt udstyr.

Diameteren på et teleskops objektiv eller spejl. Større blænde samler mere lys og giver skarpere billeder.

To stjerner der kredser om hinanden. Mange kan ses med et teleskop.

Solens tilsyneladende bane på himlen. Planeterne bevæger sig tæt på ekliptika.

Når et himmellegeme skygger for et andet. Solformørkelse: Månen skygger for Solen. Måneformørkelse: Jorden skygger for Månen.

En enorm samling af stjerner, gas og støv holdt sammen af tyngdekraften. Mælkevejen er vores galakse.

En meget lysstærk meteor. Kan være synlig midt på natten og endda i flere sekunder.

Et let og bærbart instrument til at betragte nattehimlen. Anbefales til begyndere frem for et teleskop.

En iset himmellegeme, der udvikler en hale når den nærmer sig Solen. Består af is, støv og sten.

En linse eller linsegruppe, der retter optiske fejl i et teleskop. F.eks. feltkorrektor til astrofotografering.

Den afstand lyset tilbagelægger på ét år, ca. 9,46 billioner km. Bruges til at måle afstande mellem stjerner.

Kunstigt lys fra byer og veje, der gør nattehimlen lysere og gør det sværere at se stjerner.

En liste af 110 himmelobjekter (tåger, galakser, stjernehobe) samlet af Charles Messier. Populære blandt amatører.

Et stjerneskud — et lysglimt forårsaget af en partikel der brænder op i Jordens atmosfære.

Flere meteorer der udgår fra samme punkt på himlen. Opstår når Jorden passerer gennem en komets støvspor.

Vores egen galakse. Synlig som et bånd af lys på nattehimlen på mørke steder.

Farvede lys på himlen forårsaget af ladede partikler fra Solen der rammer Jordens atmosfære. Bedst set i Nordskandinavien.

En stjerne der pludselig bliver meget lysere. Forårsaget af en termonuklear eksplosion på en hvid dværg.

Månen er mellem Jorden og Solen og er ikke synlig. Bedste tid til at observere svage himmelobjekter.

En bygning eller station med teleskoper til astronomiske observationer. Brorfelde er et kendt dansk observatorium.

Den del af et teleskop du kigger i. Forskellige okularer giver forskellig forstørrelse.

Den tilsyneladende bevægelse af en nærliggende stjerne i forhold til fjerne stjerner, set fra forskellige positioner.

Et himmellegeme der kredser om en stjerne og er stor nok til at have rundet sig ved egen tyngdekraft.

Den mindste planet i solsystemet med en diameter på kun 4.879 km — mindre end Jupiters måne Ganymedes. Kredser tættest på Solen i en afstand af 58 millioner km og fuldfører et omløb på blot 88 dage. Kviksølv er opkaldt efter den romerske gudebudbringer. Svær at observere fra Danmark da den altid står lavt ved horisonten — bedst set lige efter solnedgang eller før solopgang. Har ingen atmosfære eller måner.

Aftenstjernen og Morgenstjernen — den klareste planet på nattehimlen, kun overgået af Solen og Månen. Kredser i en afstand af 108 millioner km fra Solen. Venus er næsten på størrelse med Jorden (12.104 km i diameter) men har en ekstrem atmosfære af kuldioxid med skyer af svovlsyre — overfladetemperaturen når 465 °C. Drejer meget langsomt om sig selv: et døgn på Venus varer 243 jorddøgn. Set i kikkert viser Venus faser ligesom Månen.

Den røde planet, let at kende på sin rødlige farve forårsaget af jernoxid (rust) på overfladen. Kredser i 228 millioner km afstand fra Solen og har et omløb på 687 dage. Diameter 6.792 km — omtrent halvt så stor som Jorden. Hjem til Olympus Mons, solsystemets højeste bjerg (21,9 km), og Valles Marineris, en kæmpekløft på 4.000 km. Har to små måner, Phobos og Deimos. Mars er bedst synlig fra Jorden hvert 26. måned når den er i opposition.

Den største planet i solsystemet med en diameter på 139.820 km — 11 gange Jordens. Kredser i 778 millioner km afstand og bruger 12 år om et omløb. Kendt for Den Store Røde Plet, en kæmpe storm der har raset i hundreder af år og er større end hele Jorden. Selv en almindelig kikkert viser dens fire største måner: Io, Europa, Ganymedes og Callisto (Galileos måner). Jupiter har mindst 95 kendte måner og et tyndt ringsystem.

Ringplaneten — den næststørste planet i solsystemet (116.460 km i diameter). Kredser i 1,4 milliarder km afstand og bruger 29,5 år om et omløb. Kendt for sine spektakulære ringe, der består af milliarder af is- og støvpartikler. Ringene strækker sig op til 282.000 km fra planeten, men er kun få titusinde meter tykke. Har mindst 146 kendte måner, herunder Titan som er større end Merkur og har en tæt atmosfære. Et lille teleskop afslører ringene tydeligt.

En svag grønlig planet opdaget af William Herschel i 1781 — den første planet opdaget med teleskop. Kredser i 2,9 milliarder km afstand og bruger 84 år om et omløb. Diameter 50.724 km. Ekstrem aksehældning på 98 grader — den ruller nærmest på siden i sin bane, sandsynligvis efter et kæmpe sammenstød tidligt i solsystemets historie. Har 27 kendte måner opkaldt efter Shakespeare-figurer. Kun synlig i kikkert eller teleskop.

Den yderste planet i solsystemet, 4,5 milliarder km fra Solen. Den eneste planet opdaget ved matematisk beregning (1846) før den blev set gennem et teleskop. Diameter 49.528 km og et omløb på 165 år. Har de kraftigste vinde målt i solsystemet — op til 2.100 km/t. 16 kendte måner, hvoraf Triton er den største og kredser i modsat retning. Kun synlig i teleskop. Fuldførte sit første omløb siden opdagelsen i 2011.

Et teleskop der bruger linser til at samle lys. Godt til at se på Månen og planeter.

Et teleskop der bruger spejle til at samle lys. Godt til deep-sky observationer.

Mørke områder på Solens overflade. Kan observeres med et solfilter. Flere solpletter betyder højere solaktivitet.

Se Meteor.

Et mønster af stjerner set fra Jorden. Der er 88 officielle stjernebilleder. Eksempler: Store Bjørn, Orion, Cassiopeia.

Kendt for Karlsvognen, en af de mest genkendelige asterismer på himlen. Indeholder galakserne M81 og M82, som kan ses i en kikkert. Bedst synlig om foråret og cirkumpolær fra Danmark.

Hjem til Nordstjernen (Polaris), som sidder i halen. Lille Bjørn er cirkumpolær og derfor synlig hele året fra Danmark. Et godt pejlemærke til at finde nord.

Jægeren med det markante bælte af tre stjerner på stribe. Indeholder Oriontågen M42, et af de mest fotograferede objekter på himlen. Bedst set om vinteren og let at kende med sine to klare stjerner Rigel og Betelgeuse.

Korsformet stjernebillede midt i Mælkevejen. Den klare stjerne Deneb sidder i svanens hale. Indeholder Nordamerikatågen og er bedst synlig om sommeren.

Indeholder den berømte kuglehob M13, en af de flotteste kuglehobe på den nordlige himmel. M13 kan ses som en svag plet i en kikkert, men et teleskop viser en kugle af tusindvis af stjerner. Bedst synlig om sommeren.

Løvens krop med den klare stjerne Regulus i hjertet. Et af dyrerkredsens stjernebilleder. Bedst synlig om foråret med sin karakteristiske krumlinjede form, der ligner en bagende løve.

Indeholder Jomfruhoben, en tæt samling af hundredvis af galakser. Den klare stjerne Spica er let at få øje på. Bedst synlig om foråret og et af dyrerkredsens stjernebilleder.

Midten af Mælkevejen ligger i Skytten, hvilket gør området rigt på tåger, stjernehobe og gas. Bedst synlig om sommeren, men står lavt på himlen fra Danmark. Indeholder mange flotte deep-sky objekter.

Den røde kæmpe Aldebaran sidder i tyrens øje. Indeholder Stjernehoben Plejaderne M45, også kaldet Syvstjernen eller de syv søstre. Bedst synlig om vinteren.

Castor og Pollux — de to klare stjerner der forestiller tvillingerne. Et af dyrerkredsens stjernebilleder. Bedst synlig om vinteren med mange interessante objekter i kikkert.

Et svagt stjernebillede øst for Pegasus, bedst synlig om efteråret. Et af dyrerkredsens stjernebilleder. Kræver mørk himmel for at kunne ses tydeligt.

Lille stjernebillede med den klare stjerne Hamal som det letteste pejlemærke. Et af dyrerkredsens stjernebilleder. Bedst synlig om efteråret.

Capella er den klareste stjerne og en af de flotteste på vinterhimlen. Indeholder de åbne stjernehobe M36, M37 og M38, som er populære i kikkert. Bedst synlig om vinteren.

Den store firkant på efterårshimlen er Pegasus' krop. Let at genkende. Bedst synlig om efteråret. Indeholder kuglehoben M15.

Indeholder Andromedagalaksen M31, det fjerneste objekt der kan ses med det blotte øje — 2,5 millioner lysår væk. Bedst synlig om efteråret. Galaksen ses som en svag, aflang plet på mørk himmel.

Det markante W-form på himlen, opkaldt efter den mytologiske dronning. Cirkumpolær og derfor synlig hele året fra Danmark. Indeholder de åbne hobe M52 og M103.

Cirkumpolært stjernebillede formet som et barns tegning af et hus. Synlig hele året fra Danmark. Indeholder flere variable stjerner og den flotte tåge NGC 7538.

Cirkumpolær og snoet omkring Lille Bjørn. Synlig hele året fra Danmark. Den klareste stjerne er Eltanin i dragens hoved.

Den klare stjerne Fomalhaut er et af de flotteste pejlemærker på efterårshimlen. Står lavt på sydhimlen set fra Danmark, så kræver fri horisont mod syd.

Den klare orangerøde Arcturus er en af nattens klareste stjerner og forårshimlens juvel. Let at finde ved at følge Karlsvognens buede håndtag. Bedst synlig om foråret.

Lille, men smuk halvcirkel af stjerner der forestiller en krone. Den klareste stjerne er Alphecca. Bedst synlig om foråret.

Altair er den klareste stjerne og danner sammen med Deneb (Svanen) og Vega (Lyren) den berømte Sommertrekant. Bedst synlig om sommeren.

Vega er den klareste stjerne og en af de flotteste på sommerhimlen. Indeholder Ringtågen M57, et berømt deep-sky objekt der ligner en røgring i et teleskop. Bedst synlig om sommeren.

Et svagt stjernebillede på sommerhimlen. Indeholder Hanteltågen M27, en af de flotteste planetariske tåger og et populært objekt ved observationsaftener.

Sidder under Orions fødder og forestiller en hare på flugt fra jægeren. Indeholder kuglehoben M79. Bedst synlig om vinteren.

Indeholder Sirius — nattens klareste stjerne med en magnitude på -1,5. Sirius er let at få øje på om vinteren og funkler kraftigt når den står lavt. Bedst synlig om vinteren.

Den klare stjerne Procyon er et af vinterhimlens flotteste pejlemærker. Sammen med Sirius og Betelgeuse danner den Vintertrekanten. Bedst synlig om vinteren.

Svagt stjernebillede mellem Orion og Store Hund. Indeholder juletræshoben (NGC 2264), en smuk hob af unge stjerner formet som et juletræ. Bedst synlig om vinteren.

Helt og skjoldholder fra græsk mytologi. Indeholder Perseid-meteorsværmen i august og den formørkelsesvariable stjerne Algol. Bedst synlig om efteråret.

Lille trekant af stjerner nord for Vædderen. Indeholder Triangulumgalaksen M33, en af vores nærmeste galakser. Bedst synlig om efteråret.

Søuhyret fra mytologien. Indeholder den berømte variable stjerne Mira, der skifter lysstyrke over 332 dage. Bedst synlig om efteråret.

Vandbæreren — et af dyrerkredsens stjernebilleder. Indeholder kuglehoben M2 og flere planetariske tåger. Bedst synlig om efteråret, men står lavt fra Danmark.

Havgeden — et af dyrerkredsens stjernebilleder. Indeholder kuglehoben M30. Bedst synlig om sommeren, men står lavt på den sydlige himmel.

Manden der holder slangen — ofte kaldt det 13. dyrerkreds-tegn. Indeholder mange kuglehobe som M10, M12 og M14. Bedst synlig om sommeren.

Delt i to dele (hoved og hale) af Slangeholderen. Indeholder Ørnetågen M16, en berømt stjernedannende region. Bedst synlig om sommeren.

Et af de mindste stjernebilleder på himlen, formet som en pil midt i Mælkevejen. Indeholder flere variable stjerner. Bedst synlig om sommeren.

Lille, men let genkendelig rombe af stjerner der forestiller en springende delfin. Et af de smukkeste små stjernebilleder. Bedst synlig om sommeren.

Svagt stjernebillede mellem Svanen og Andromeda. Kræver mørk himmel for at kunne ses. Bedst synlig om sommeren.

Lille stjernebillede tæt på Mælkevejen. Indeholder Vildandhoben M11, en af de flotteste åbne hobe. Bedst synlig om sommeren.

Et af dyrerkredsens stjernebilleder og et af de svageste. Indeholder stjernehopen Krybben M44, som kan ses som en svag tåge med det blotte øje. Bedst synlig om vinteren.

Svagt stjernebillede nord for Løven. Opkaldt af Johannes Hevelius i 1600-tallet. Kræver mørk himmel. Bedst synlig om foråret.

Indeholder den smukke galakse M51 (Roterende Hvirvelgalakse), en af de flotteste galakser for amatører. Også kuglehoben M3. Bedst synlig om foråret.

Indeholder en tæt hob af galakser — Coma-galaksehoben — og kuglehoben M53. Opkaldt efter dronning Berenikes afklippede hår. Bedst synlig om foråret.

Fire stjerner i en karakteristisk firkant. Sidder på Vandslangens ryg ifølge myten. Bedst synlig om foråret.

Svagt stjernebillede der forestiller et bæger. Sidder syd for Løven på Vandslangens ryg. Bedst synlig om foråret.

Det største stjernebillede på himlen, der snoer sig fra Krebsen til Vægten. Indeholder flere galakser, herunder M83. Bedst synlig om foråret.

Svagt stjernebillede syd for Løven, opkaldt efter astronomens sekstant. Indeholder den lysstærke galakse NGC 3115. Bedst synlig om foråret.

Vægtskålen — et af dyrerkredsens stjernebilleder. Indeholder kuglehoben NGC 5897. Bedst synlig om foråret og sommeren.

Det sjettestørste stjernebillede på himlen. Snoer sig fra Orion mod syd og forestiller en flod. Den klare stjerne Achernar står lavt på himlen set fra Danmark. Bedst synlig om vinteren.

Cirkumpolært stjernebillede, der er synligt hele året fra Danmark. Opkaldt efter losen — man skal have losens øjne for at se det. Indeholder flere svage galakser.

Et stort men svagt cirkumpolært stjernebillede nord for Kusken. Synligt hele året fra Danmark. Indeholder flere galakser og den variable stjerne Z Camelopardalis.

En sky af gas og støv i rummet. Nogle er stjernedannende områder, andre er rester af døde stjerner.

En voldsom eksplosion af en massiv stjerne ved enden af dens liv. Kan i kort tid lyse lige så stærkt som en hel galakse.

Et instrument der samler lys for at gøre fjerne objekter synlige. Findes som refraktorer (linser) og reflektorer (spejle).

Når et himmellegeme passerer foran et andet, f.eks. Venus foran Solen, eller en planet der krydser meridianen.

Se Stjernetåge.

Punktet direkte over dig på himlen. Der er mindst atmosfærisk forstyrrelse ved zenit.

Et mål for en stjerne eller et himmellegemes lysstyrke. Jo lavere (eller mere negativt) tallet, desto lysere er objektet. Solen er magnitude -26,7, Månen -12,7, og den svageste stjerne du kan se med det blotte øje er omkring +6.

Et stjernebillede — et afgrænset område af himlen med faste grænser fastsat af den Internationale Astronomiske Union (IAU). Der er 88 officielle konstellationer. Ikke at forveksle med en asterisme, som er et genkendeligt mønster inden for et stjernebillede.

Alt der ikke er en enkelt stjerne eller et solsystemsobjekt: galakser, stjernetåger, stjernehobe og supernova-rester. Populære objekter inkluderer Andromedagalaksen (M31) og Oriontågen (M42).

En skala fra 1-9 der beskriver himlens mørke og lysforurening på en given lokation. Klasse 1 er ekstremt mørk himmel (godt synlig Mælkeveje), mens klasse 9 er byhimmel med kun de klareste stjerner synlige. De fleste danske byer er klasse 5-7.

Hvor stabilt luftlaget over en observation er. Godt seeing betyder stabile luftlag der giver skarpe billeder gennem teleskop. Dårligt seeing får stjerner til at virke slørede og 'blinke'. Seeing måles ofte på en skala fra 1-5 eller som vinkelundrededele i buesekunder.

Linjen hvor himlen og jorden mødes. Alle objekter ses i forhold til horisonten — et objekt med en højde på 0° står lige på horisonten, mens et objekt i zenit har en højde på 90°.

Et mål for geomagnetisk aktivitet på en skala fra 0-9. Jo højere Kp-indeks, desto større chance for nordlys. Kp 5+ betyder geomagnetisk storm, og nordlys kan ses længere sydpå end normalt. Kp 7+ giver chance for nordlys over hele Danmark.

Når Månen passerer mellem Solen og Jorden og kaster en skygge på Jorden. Total solformørkelse er ekstremt spektakulær men ses kun fra et smalt bælte. Delvis solformørkelse kan ses fra et større område. kræver altid solfilter for at beskytte øjnene.

Når Jorden skygger for Solens lys der rammer Månen. Kan være total (Månen bliver mørkerød) eller delvis. Skadeløs at se med det blotte øje og kan observeres fra hele den side af Jorden der vender mod Månen.

En tæt sfærisk samling af hundredvis til hundredtusindvis af gamle stjerner, bundet sammen af tyngdekraften. Mange kuglehobe kan ses som svage pletter i en kikkert. Den mest berømte er M13 i Herkules.

En løs samling af unge, varme stjerner der er dannet af samme gas- og støvsky. Typisk mellem 100 og 1000 stjerner. Også kaldet galaktiske hobe. Eksempler: Plejaderne (M45), Krybben (M44).

En sky af glødende gas der er blæst væk fra en døende stjerne. Ikke relateret til planeter — navnet skyldes at de kan ligne planetskiver i svage teleskoper. Eksempler: Ringtågen (M57), Hanteltågen (M27).

Når en planet er på den modsatte side af Jorden i forhold til Solen. I opposition er planeten synlig hele natten, står højt på himlen og er tættest på Jorden — derfor er det bedste tidspunkt at observere den.

Når en planet tilsyneladende bevæger sig baglæns på himlen set fra Jorden. Opstår når Jorden indhenter og overhaler en ydre planet i dens bane. Mars har retrograd bevægelse ca. hvert 26. måned.

Det punkt i en planets eller komets bane hvor den er tættest på Solen. Det modsatte er aphel. For Jorden sker perihel i starten af januar.

Den tågeagtige atmosfære omkring en koms kerne, der dannes når isen fordampes på grund af Solens varme. Komaen kan blive større end en planet og er ofte det første man ser i et teleskop.

Et mål for hvor meget lys en overflade reflekterer. En albedo på 1,0 betyder at al lyset reflekteres, mens 0,0 betyder at alt absorberes. Månen har en lav albedo (0,12), mens frisk sne har en høj (0,8-0,9).